Lær › Matematikordbog

Fra A til Å

Matematikordbog

Matematik i skolen har sit eget sprog, og noget af det har ændret sig, siden du selv gik i skole. Hvor du lærte at »låne«, siger mange bøger i dag »veksle«, og børnene taler om tiervenner, tierovergang og regnestrategier. Ordbogen her forklarer de ord, dit barn kan møde fra 0. til 6. klasse, hver med et eksempel, I kan prøve sammen.

I parentesen står det klassetrin, hvor de fleste børn møder ordet første gang. Fælles Mål siger kun, hvad eleverne skal kunne efter 3. og 6. klasse, så hvad der kommer hvornår, afhænger af skolen og bogsystemet. Ordet kan derfor dukke op lidt før eller lidt senere i dit barns klasse. Se, hvad der typisk arbejdes med på hvert klassetrin. Ord, der begynder med æ, ø og å, står til sidst, som i en dansk ordbog.

A B C D E F G H I K L M N O P R S T U V X Æ Ø Å

A

Addition

At lægge tal sammen for at finde ud af, hvor mange der er i alt. Tegnet er +, og det hedder »plus«. Resultatet kaldes summen. Eksempel: 4 æbler og 3 æbler mere er 7 æbler: 4 + 3 = 7. (Små plusstykker med fingre og ting i 0. klasse; tegnene + og = i 1. klasse.) Mere om plus og minus.

Afrunding

At gøre et tal til et rundt tal i nærheden, typisk til nærmeste tier, hundrede eller tusind. Er det ciffer, der afgør det, 5 eller mere, runder man op; ellers runder man ned. Afrunding bruges især, når man laver overslag. Eksempel: 47 afrundes til 50 (nærmeste tier), 1.250 til 1.300 (nærmeste hundrede), og 3,6 til 4 (nærmeste hele tal). (Afrunding og overslag begynder ofte i 2. klasse; til hundreder og tusinder på mellemtrinnet.)

Algebra

Den del af matematikken, hvor man arbejder med mønstre, regneregler og ukendte tal, ofte skrevet med bogstaver. I Fælles Mål hører algebra sammen med tal i kompetenceområdet »Tal og algebra«. Eksempel: i indskolingen kan det være at finde det næste tal i 2, 4, 6, 8 … (det er 10), på mellemtrinnet at løse x + 5 = 12 (x = 7). (Mønstre fra 0. klasse; bogstaver for ukendte tal typisk i 5.–6. klasse.) Mere om mønstre og ligninger.

Analogt ur

Et ur med visere, der drejer rundt på en urskive med tallene 1 til 12. Den lille viser peger på timerne, og den store viser peger på minutterne. Eksempel: peger den lille viser på 3 og den store på 12, er klokken tre. (Hele og halve timer typisk i 1. klasse; kvarter og minutter i 2. klasse.) Mere om klokken og tid.

Anslå

At give et fornuftigt bud på en størrelse uden at måle eller regne præcist. Ordet står i Fælles Mål: efter 3. klasse skal eleverne kunne »anslå og måle længde, tid og vægt« i enkle hverdagssituationer. Eksempel: »Jeg anslår, at døren er cirka 2 meter høj.« Bagefter kan I måle efter med et målebånd. (Indskolingen. Se også overslag.) Mere om måling.

Areal

Hvor stor en flade er: hvor meget plads en plan figur dækker. Areal måles i kvadrater, fx kvadratcentimeter (cm²) eller kvadratmeter (m²). Eksempel: et rektangel, der er 5 cm langt og 3 cm bredt, kan dækkes af 3 rækker med 5 kvadrater på 1 cm · 1 cm, så arealet er 5 · 3 = 15 cm². Formlen er A = l · b. (At sammenligne areal og omkreds ofte fra 2.–3. klasse; at beregne arealet af rektangler på mellemtrinnet.) Mere om måling.

B

Billeddiagram

Et diagram, hvor små billeder eller symboler viser antal. En forklaring ved siden af fortæller, hvad hvert billede står for. Eksempel: står én is for 2 børn, viser 4 is 8 børn, og en halv is viser 1 barn. (Indskolingen.) Mere om statistik og diagrammer.

Blandet tal

Et helt tal og en brøk skrevet sammen. Eksempel: 2½ (»to en halv«, eller mere formelt »to og en halv«) er et blandet tal. Det er det samme som den uægte brøk ⁵⁄₂. (Typisk 5. klasse.) Mere om brøker.

Brøk

En del af en helhed, der er delt i lige store dele. En brøk skrives med en tæller over brøkstregen og en nævner under. Eksempel: skærer I en pizza i 4 lige store stykker, er ét stykke ¼ (en fjerdedel eller en kvart) af pizzaen. (Halve og kvarte i hverdagen tidligt; brøker med tæller og nævner typisk fra 3. klasse; regning med brøker på mellemtrinnet.) Mere om brøker.

Brøkstreg

Stregen mellem tælleren og nævneren i en brøk. Den betyder »delt med«. Eksempel: ¾ betyder 3 delt med 4, og det er 0,75. I de større klasser skrives division også tit med brøkstreg: 12/4 = 3. (Typisk 3. klasse; brøkstregen som division på mellemtrinnet.)

Byttepenge

De penge, man får tilbage, når man betaler med mere, end varen koster. Man siger også, at ekspedienten »giver igen«. Eksempel: en kanelsnegl koster 17 kr., og du betaler med en tyvekrone. Du får 3 kr. tilbage, fordi 20 − 17 = 3. (Indskolingen, når klassen leger butik.) Mere om penge.

C

Centicubes

Små plastikterninger på 1 cm · 1 cm · 1 cm, der kan sættes sammen til stænger. De bruges til at tælle, bygge tiere og vise rumfang. Nogle kalder dem centikuber. Eksempel: 34 kan bygges som 3 stænger med 10 terninger og 4 løse terninger. (Fra 0. og 1. klasse.) Mere om tal og positionssystemet.

Centimeter (cm)

En længdeenhed. 100 centimeter er 1 meter, og 1 centimeter er 10 millimeter. Eksempel: en negl er cirka 1 cm bred, og mange linealer er 30 cm lange. (Meter og centimeter typisk i 1. klasse.) Mere om måling.

Chance

Hvor sandsynligt det er, at noget sker. I indskolingen siger børnene, om chancen er umulig, lille, lige, stor eller sikker. Se også sandsynlighed. Eksempel: med en almindelig terning er det umuligt at slå en 7'er, og det er sikkert, at man slår et tal under 7. Der er lige chance for at slå et lige tal, fordi 3 af de 6 sider (2, 4 og 6) er lige. (Chancestørrelser i hverdagen og i spil i indskolingen; chanceeksperimenter typisk i 3. klasse.) Mere om statistik og diagrammer.

Ciffer (flertal: cifre)

Et af de ti tegn 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9, som alle tal skrives med. I målene for 0. klasse hedder de talsymbolerne. Eksempel: 507 er et trecifret tal, og cifrene er 5, 0 og 7. (Cifrene fra 0. klasse; ordet »ciffer« typisk i 1.–2. klasse.)

Cirkel

En rund, plan figur, hvor alle punkter på kanten ligger lige langt fra midten, centrum. Afstanden fra centrum ud til kanten er radius, og afstanden hele vejen over gennem centrum er diameteren. Eksempel: kanten af en tallerken er en cirkel. Med en passer kan man tegne en helt rund cirkel. (Navnet allerede i 0. klasse; radius, diameter og omkreds af cirkler i 6. klasse.) Mere om geometri og figurer.

Cirkeldiagram

En cirkel, der er delt i stykker som en lagkage, for at vise, hvordan en helhed fordeler sig. Eksempel: er halvdelen af cirklen markeret »cykler«, cykler halvdelen af klassen i skole. (Mellemtrinnet.) Mere om statistik og diagrammer.

Cylinder

En rumlig figur med to runde, flade endeflader, der er forbundet af en krum flade. Eksempel: en dåse tomater eller en køkkenrulle. (Navnet i indskolingen; cylinderen undersøges nærmere i 6. klasse.)

D

Data

Oplysninger, man har samlet ind, tit som tal eller optællinger. Eksempel: farven på de biler, der kører forbi skolen i løbet af 10 minutter, eller hvor mange søskende eleverne i klassen har. (Optællinger og tabeller fra 1. klasse.) Mere om statistik og diagrammer.

Deciliter (dl)

En enhed for, hvor meget der kan være i noget. Den bruges hele tiden i danske opskrifter. 10 dl er 1 liter, og 1 dl er 100 ml. Eksempel: en opskrift på pandekager skal bruge 3 dl mælk. Et litermål fyldes til stregen ved 3 dl, altså mindre end halvt op. Til en dobbelt portion skal der bruges 6 dl. (Ofte i 2.–3. klasse sammen med liter.) Mere om måling.

Decimaltal

Et tal med komma. Cifrene efter kommaet er tiendedele, hundrededele og så videre. I hverdagen siger mange »kommatal«. Eksempel: 3,7 betyder 3 enere og 7 tiendedele, og 24,95 kr. er 24 kroner og 95 øre. (Enkle decimaltal i hverdagen, fx penge, i 3. klasse; tiendedele og hundrededele typisk i 4. klasse.) Mere om decimaltal og procent.

Del-helhed-model

En tegning, der viser et tal delt i to (eller flere) dele, tit som en stor cirkel forbundet med to små. Den viser sammenhængen mellem plus og minus. Der er ikke ét fast dansk navn for den, men idéen om »dele og helhed« bruges i mange klasser. Eksempel: 10 i den store cirkel og 6 og 4 i de små viser, at 6 + 4 = 10, 10 − 6 = 4 og 10 − 4 = 6. (Indskolingen, i nogle bogsystemer.) Mere om plus og minus.

Den lille tabel

Alle gangestykker fra 1 · 1 til 10 · 10, altså 1- til 10-tabellen, tit vist som et kvadrat med 10 · 10 felter. At »kunne sine tabeller« betyder at kunne dem udenad. Tabellerne med 11 og 12 er ikke en fast del af dansk skolematematik, og der er ingen national tabeltest. Eksempel: 7 · 8 = 56 står både i 7-tabellen og i 8-tabellen. (Gange begynder ofte i 2. klasse med 2-, 5- og 10-tabellen; en del af den lille tabel i 3. klasse; mange skoler regner med, at hele tabellen sidder i 4. klasse, men det varierer.) Idéer til at øve tabellerne.

Diagonal

En ret linje fra et hjørne i en figur til et andet hjørne, der ikke ligger lige ved siden af. Eksempel: et rektangel har 2 diagonaler, der krydser hinanden på midten. En femkant har 5. (Mellemtrinnet.)

Diameter

En ret linje tværs over en cirkel gennem centrum. Diameteren er dobbelt så lang som radius. Eksempel: en cirkel med en radius på 5 cm har en diameter på 10 cm. (6. klasse, sammen med π.)

Differens

Forskellen mellem to tal: hvor meget større det ene er end det andet. Man finder den med minus eller ved at tælle op fra det mindste tal. Eksempel: differensen mellem 12 og 9 er 3, fordi 12 − 9 = 3. Man kan også tælle op: 10, 11, 12, det er 3 skridt. (At finde forskellen fra 1. klasse; ordet »differens« typisk fra 2.–3. klasse.)

Digitalt ur

Et ur, der viser tiden med cifre i stedet for visere, næsten altid med døgnets 24 timer. Om eftermiddagen og aftenen lægger man 12 til timetallet. På displayet står der kolon mellem timer og minutter, men skriver man klokkeslæt i en tekst, bruger man punktum: kl. 15.30. Eksempel: 08:45 på et digitalt ur er kvart i ni om morgenen, og 20:45 er kvart i ni om aftenen. (Typisk 2.–4. klasse.) Mere om klokken og tid.

Dividend

Det tal, der skal deles. Eksempel: i 20 : 4 = 5 er 20 dividenden, 4 er divisoren, og 5 er kvotienten. (Ordene høres mest fra mellemtrinnet.)

Division

At dele en mængde i lige store dele, eller at finde ud af, hvor mange gange et tal går op i et andet. I Danmark skrives division med kolon og læses »delt med«: 12 : 4 = 3, »tolv delt med fire er tre«. Senere bruges også brøkstreg. Eksempel: 12 : 3 = 4. Deler du 12 bolsjer mellem 3 børn, får hver 4, og lægger du 12 bolsjer i poser med 3 i hver, bliver det til 4 poser. (Deling i leg fra 0. klasse; division som regningsart typisk i 3. klasse.) Mere om gange og division.

Divisor

Det tal, man deler med. Eksempel: i 20 : 4 = 5 er divisoren 4. Man siger også, at 4 er en divisor i 20, fordi 4 går op i 20. (Mellemtrinnet.)

Dobbelt og halvt

Det dobbelte af et tal er to gange tallet, og det halve er tallet delt med 2. »Halvt og dobbelt« øves meget, fordi det hjælper med både plus og gange. Eksempel: det dobbelte af 7 er 14, og halvdelen af 14 er 7. »Dobbelt og lidt til«: 7 + 8 er det dobbelte af 7 plus 1, altså 15. (Dobbelt i 1. klasse; »halvt og dobbelt« typisk i 2. klasse.) Mere om hovedregning.

Drejning

At dreje en figur et stykke rundt om et fast punkt, uden at den ændrer form eller størrelse. Man siger, hvor meget den drejes, fx en kvart omgang (90°) eller en halv omgang (180°). Eksempel: drejer du bogstavet N en halv omgang, ser det stadig ud som et N. (Mønstre med spejlinger, parallelforskydninger og drejninger typisk i 6. klasse.) Mere om geometri og figurer.

E

Ener (flertal: enere)

Pladsen længst til højre i et helt tal: det, der er tilbage, når tierne er talt. Eksempel: 73 er 7 tiere og 3 enere, selv om vi nævner enerne først i »treoghalvfjerds«. (1. klasse.) Mere om tal og positionssystemet.

F

Facit

Det rigtige svar på en opgave. Svarene er tit samlet i en facitliste bag i bogen eller på arket. Eksempel: vores opgavehæfte til lærere har facitliste, så eleverne kan rette selv. Tal om de forkerte svar: tit er det kun en lille ting, der er gået galt. (Alle klassetrin.)

Faktor

Hvert af de tal, der ganges med hinanden. Resultatet hedder produktet. Eksempel: i 6 · 7 = 42 er 6 og 7 faktorer. 12 kan skrives som et produkt af to faktorer på flere måder: 1 · 12, 2 · 6 og 3 · 4. (Ordet høres ofte fra 3.–4. klasse.)

Femkant

En plan figur med 5 rette sider og 5 hjørner. Eksempel: en enkel tegning af et hus, et kvadrat med et trekantet tag ovenpå, er en femkant. (Navnene på mangekanter, der kommer af antallet af sider, typisk i 1. klasse.)

Figur: plan og rumlig

I matematik er en figur en form. En plan figur er flad og kan tegnes på et papir, fx en trekant eller en cirkel. En rumlig figur fylder noget og kan tages op i hånden, fx en terning eller en kugle. Eksempel: et kvadrat tegnet på papir er en plan figur; en terning er en rumlig figur med 6 kvadrater som sideflader. (Grundfigurerne i 0. klasse; plane og rumlige figurer typisk i 2. klasse.) Mere om geometri og figurer.

Firkant

Enhver plan figur med 4 rette sider og 4 hjørner. Kvadrater, rektangler, romber, parallelogrammer og trapezer er alle firkanter. Eksempel: et stykke papir, en dør og en drage, den man flyver med, er firkanter. (1. klasse; firkanterne sorteres efter sider og vinkler på mellemtrinnet.)

Flade

En af de dele, som overfladen på en rumlig figur består af. En plan flade kaldes tit en sideflade, og nogle figurer har også en krum flade. Eksempel: en terning har 6 sideflader, som alle er kvadrater. En cylinder har 2 plane flader og 1 krum flade. (Indskolingen og mellemtrinnet.)

Flere, færre og lige mange

De første ord til at sammenligne antal. Eksempel: på bordet står 5 kopper og 3 tallerkener. Der er flere kopper end tallerkener og færre tallerkener end kopper, og der mangler 2 tallerkener, før der er lige mange. (0. klasse.)

Forkorte

At dividere tæller og nævner i en brøk med det samme tal. Brøken får mindre tal, men er lige så meget værd. Det modsatte er at forlænge. Eksempel: ⁶⁄₈ forkortet med 2 er ¾, og ¹²⁄₁₆ forkortet med 4 er også ¾. (Typisk 5. klasse.) Mere om brøker.

Forlænge

At gange tæller og nævner i en brøk med det samme tal. Brøken får større tal, men er lige så meget værd. Eksempel: ½ forlænget med 3 er ³⁄₆, og ½ = ²⁄₄ = ⁴⁄₈. Man forlænger tit for at give to brøker samme nævner: ½ + ¼ = ²⁄₄ + ¼ = ¾. (Typisk 5. klasse.) Mere om brøker.

Formel

En regel for, hvordan man regner noget ud, skrevet med bogstaver. Eksempel: arealet af et rektangel er A = l · b (længde gange bredde), så et rektangel på 6 cm · 4 cm har arealet 24 cm². (Typisk 5. klasse.) Mere om mønstre og ligninger.

Frekvens

Hvor stor en del af det hele en bestemt værdi udgør, skrevet som brøk, decimaltal eller procent. Hyppigheden tæller, og frekvensen sætter det talte i forhold til det hele. Eksempel: 6 af de 24 elever i klassen har en hund. Hyppigheden er 6, og frekvensen er ⁶⁄₂₄ = ¼ = 0,25 = 25 %. (6. klasse.) Mere om statistik og diagrammer.

Fælles Mål

De nationale mål for folkeskolens fag. I matematik er det bindende, hvad eleverne skal kunne efter 3., 6. og 9. klasse, plus nogle få grundlæggende færdigheder, »opmærksomhedspunkter«, som alle børn skal have. De mere detaljerede mål har siden 2025 kun været vejledende, så skolen og bogsystemet bestemmer, hvad der kommer hvornår. Fra skoleåret 2027/28 kommer der nye fagplaner. Eksempel: efter 3. klasse skal eleverne kunne »addere og subtrahere enkle naturlige tal med hovedregning og lommeregner«. (Fra 0. til 9. klasse; 0. klasse har sine egne mål.) Sådan undervises der i matematik.

Færdighedstest

Folkeskolens Nationale Færdighedstest afløser fra skoleåret 2026/27 de nationale test, som mange forældre kender. I matematik er testen i starten af 2., 4. og 6. klasse (og i 7. og 8.), i uge 38–39. Den er digital, alle i årgangen får de samme opgaver, og de eneste hjælpemidler er papir og blyant. Den handler om tal, regnestrategier og algebra, og du får en skriftlig tilbagemelding på dit barns resultat. Eksempel: testen i 2. klasse varer 30 minutter og handler blandt andet om hele tal fra 0 til 120 og om plus og minus. (2., 4. og 6. klasse.) Sådan fungerer testene.

G

Gangetegn (·)

I dansk skolematematik skrives gange oftest med en hævet prik, ·, som læses »gange«: 3 · 4 = 12, »tre gange fire er tolv«. Tegnet × forstår alle også, og det står på lommeregnere og i vores apps. Eksempel: 6 · 5 og 6 × 5 betyder det samme, nemlig 30. (Når gange kommer, ofte i 2. klasse.) Mere om gange og division.

Gennemsnit

I hverdagen er gennemsnit det samme som middeltal: man lægger alle tallene sammen og deler med, hvor mange tal der er. Eksempel: 4, 6 og 8 giver 18 tilsammen, og 18 : 3 = 6, så gennemsnittet er 6. (Typisk 5.–6. klasse.)

Gittermetoden

En måde at gange på, hvor tallene deles op i tiere og enere, og hver del ganges for sig i et skema eller et rektangel. Bagefter lægges delprodukterne sammen. Ikke alle bøger bruger navnet, men idéen er udbredt. Eksempel: 23 · 4: 20 · 4 = 80 og 3 · 4 = 12, så 23 · 4 = 80 + 12 = 92. (Ofte i 3.–4. klasse, før opstillet gange.) Mere om gange og division.

Gitternet

Et net af lige store kvadrater, som på ternet papir. Det bruges til at tegne figurer, spejle dem og angive, hvor noget ligger. Eksempel: »Gå 3 tern til højre og 2 tern op.« Senere bliver gitternettet til et koordinatsystem. (Positioner i et gitternet typisk i 3. klasse.)

Grad (°)

Enheden for vinkler. En hel omgang er 360°. Grader bruges også om temperatur (°C). Eksempel: en ret vinkel er 90°, og en lige vinkel er 180°. (Vinkler i grader med vinkelmåler typisk i 5. klasse.)

Gram (g)

En lille vægtenhed. 1.000 gram er 1 kilogram. Eksempel: en papirclips vejer cirka 1 g, og bland selv-slik vejes i gram, fx 150 g i en pose. (Typisk 2. klasse.) Mere om måling.

Går op

Et tal går op i et andet, når divisionen giver et helt tal uden rest. Eksempel: 4 går op i 12, fordi 12 : 4 = 3. Men 5 går ikke op i 12, for 12 : 5 = 2 rest 2. (Typisk 3.–4. klasse.)

H

Halv

En af to lige store dele: ½. At halvere er at dele med 2. Eksempel: halvdelen af 10 er 5, og en halv liter er 5 dl. (I hverdagen fra 0. klasse; som brøk typisk i 3. klasse.) Mere om brøker.

Halvanden

Én og en halv: 1½. Ordet bruges mest om tid og mængder. Eksempel: halvanden time er 90 minutter, og halvanden liter er 15 dl. (Indskolingen og mellemtrinnet.)

Halv fire (om klokken)

På dansk siger man halv om den halve time før den næste hele time: »halv fire« er kl. 3.30, en halv time før fire. Det kan forvirre både børn og voksne, der har lært klokken på et andet sprog. Eksempel: står den lille viser midt mellem 3 og 4, og peger den store viser på 6, er klokken halv fire, om eftermiddagen kl. 15.30. (Hele og halve timer typisk i 1. klasse.) Mere om klokken og tid.

Hele tal

Tal uden brøkdel eller decimaler: …, −2, −1, 0, 1, 2, 3, … De negative tal hører også med til de hele tal; de positive hele tal kaldes naturlige tal. Eksempel: 8, 250, 0 og −3 er hele tal, men 8,5 og ½ er ikke. (Hele tal fra start; negative hele tal typisk i 5. klasse.)

Hjørne

Et punkt, hvor to sider i en plan figur eller flere kanter i en rumlig figur mødes. Hjørnet i en vinkel kaldes også vinkelspidsen. Eksempel: en trekant har 3 hjørner, og en terning har 8. (Indskolingen.) Mere om geometri og figurer.

Hovedregning

At regne i hovedet, nogle gange med et hurtigt notat, ved at bruge tal, man kender, og gode strategier. Ordet står i Fælles Mål allerede efter 3. klasse. Eksempel: 99 + 47: læg 100 til, så får du 147, og træk så 1 fra, fordi du lagde 1 for meget til: 146. (Alle klassetrin.) Mere om hovedregning og strategier til hovedregning.

Hundrededel

En af 100 lige store dele af det hele, skrevet 0,01 eller ¹⁄₁₀₀. Det er det andet ciffer efter kommaet. Eksempel: 1 øre er en hundrededel af en krone, så 95 øre er 95 hundrededele: 0,95 kr. Og 0,07 er 7 hundrededele. (Typisk 4. klasse.) Mere om decimaltal og procent.

Hundreder

Den tredje plads fra højre i et helt tal. Ét hundrede er 10 tiere eller 100 enere. Eksempel: 352 er 3 hundreder, 5 tiere og 2 enere. (Typisk 2. klasse, når tallene når op til 1.000.) Mere om tal og positionssystemet.

Hundredtavle

En tavle med tallene fra 1 til 100 i 10 rækker med 10 tal i hver. Den gør mønstre i tallene tydelige, og man kan hoppe 10 frem eller tilbage. Eksempel: går du én række ned fra 34, lander du på 44, altså 10 mere. Alle tallene i kolonnen under 5 ender på 5. (1. klasse.) Mere om tal og positionssystemet.

Hyppighed

Hvor mange gange en bestemt værdi forekommer i en undersøgelse. Hyppighederne samles tit i en hyppighedstabel. Eksempel: I slår med en terning 20 gange og får en 6'er 4 gange. Hyppigheden af 6 er 4. (Tabeller med optællinger fra 1. klasse; hyppighedstabeller ofte fra 3. klasse.) Mere om statistik og diagrammer.

I

Isometrisk papir

Papir med prikker eller linjer i et mønster af trekanter. På det kan man tegne rumlige figurer, så de ser ud, som om de stikker ud af papiret. Eksempel: byg en figur af 4 klodser, og tegn den på isometrisk papir. (Mange klasser bruger det på mellemtrinnet, når de tegner rumlige figurer.) Mere om geometri og figurer.

K

Kant

Linjen, hvor to sideflader på en rumlig figur mødes. Eksempel: en terning har 12 kanter: 4 foroven, 4 forneden og 4 lodrette. (Indskolingen og mellemtrinnet.)

Kasse

En rumlig figur med 6 rektangulære sideflader (nogle af dem kan være kvadrater), 12 kanter og 8 hjørner. I bøgerne hedder den også en retvinklet kasse. Eksempel: en skotøjsæske, en tændstikæske eller en mursten. (Navnet i indskolingen; rumfang af kasser på mellemtrinnet.) Mere om geometri og figurer.

Kegle

En rumlig figur med en rund, flad bund, der smalner ind til en spids. Eksempel: en isvaffel, en festhat eller en trafikkegle. (Indskolingen.)

Kilogram (kg)

En vægtenhed: 1 kg er 1.000 g. Eksempel: en pose sukker vejer 1 kg, og en pakke smør vejer 250 g, så 4 pakker smør vejer også 1 kg. (Typisk 2. klasse.) Mere om måling.

Kilometer (km)

En længdeenhed: 1 km er 1.000 m. Eksempel: de fleste voksne går 1 km på cirka et kvarter, og på cykel tager det omkring 4 minutter. (Typisk mellemtrinnet.) Mere om måling.

Kommatal

Hverdagsordet for decimaltal, altså tal med komma. Eksempel: 2,5 er et kommatal, og det læses »to komma fem«. (3.–4. klasse.)

Kommutativ lov (bytte om)

Når man kan bytte om på rækkefølgen af tallene og stadig få det samme resultat. Det gælder for plus og gange, men ikke for minus og division. Børnene lærer det tit som »i plus og gange må man bytte om«. Eksempel: 3 + 5 = 5 + 3 og 4 · 6 = 6 · 4, men 8 − 3 er ikke det samme som 3 − 8. Når barnet kan 3 · 8, kan det altså også 8 · 3, og så er der næsten kun halvt så mange tabelstykker at lære. (Idéen i indskolingen; navnet »kommutativ« kommer senere.)

Koordinatsystem og koordinatsæt

Et koordinatsystem er et gitternet med to talakser: x-aksen, der går vandret, og y-aksen, der går lodret. Et koordinatsæt er to tal i en parentes, der fortæller, hvor et punkt ligger: først hvor langt hen, så hvor langt op. Eksempel: punktet (3, 5) ligger 3 hen og 5 op. (Koordinatsæt i et gitternet ofte i 3. klasse; første kvadrant typisk i 4. klasse; hele koordinatsystemet med negative tal i 5. klasse.) Mere om geometri og figurer.

Krone (kr.)

Den danske møntenhed: 1 krone er 100 øre. Der findes mønter til 50 øre og 1, 2, 5, 10 og 20 kr. og sedler til 50, 100, 200 og 500 kr. Beløb skrives fx 12,50 kr. Eksempel: 10-kronen er mindre end både 2-kronen og 5-kronen, så størrelsen siger ikke noget om værdien. Mønterne med hul er 1, 2 og 5 kr. (Mønter og kroner i indskolingen; kroner og øre med komma typisk i 3. klasse.) Mere om penge.

Kubikcentimeter (cm³)

En enhed for rumfang: pladsen i en terning, der er 1 cm lang, 1 cm bred og 1 cm høj. 1 cm³ er det samme som 1 ml. Eksempel: en terning på 10 cm · 10 cm · 10 cm har rumfanget 1.000 cm³, og der kan være præcis 1 liter i den. (Rumfang ved at tælle terninger i 3. klasse; beregnet på mellemtrinnet.) Mere om måling.

Kugle

En helt rund rumlig figur, som en bold. Den har én krum flade og ingen kanter eller hjørner. Eksempel: en fodbold, en glaskugle eller, næsten, en appelsin. (Indskolingen.)

Kvadrat

En firkant med 4 lige lange sider og 4 rette vinkler. Et kvadrat er altså et særligt rektangel. Eksempel: hvert lille tern på et ternet papir. (0. klasse.)

Kvadratcentimeter (cm²)

En enhed for areal: den flade, et kvadrat på 1 cm · 1 cm dækker. Eksempel: et rektangel på 4 cm · 2 cm har et areal på 8 cm². En kvadratmeter er 10.000 cm², fordi 100 · 100 = 10.000. (Måleenheder for areal ofte i 3. klasse; beregninger på mellemtrinnet.) Mere om måling.

Kvadrattal

Et tal ganget med sig selv. Det skrives med et lille 2-tal, fx 4², som læses »fire i anden«. Så mange prikker kan man lægge i et kvadrat. Eksempel: 4² = 4 · 4 = 16, altså 16 prikker i 4 rækker med 4 i hver. Kvadrattallene op til 100 er 1, 4, 9, 16, 25, 36, 49, 64, 81 og 100. (Mellemtrinnet, typisk sammen med potenser i 6. klasse.)

Kvart og fjerdedel

En af fire lige store dele: ¼. I hverdagen siger man »en kvart«, og i brøkregning tit »en fjerdedel«. Eksempel: en fjerdedel af 12 er 3. Et kvarter er 15 minutter, fordi det er en fjerdedel af en time. (I hverdagen tidligt; som brøk typisk i 3. klasse.) Mere om brøker.

Kvart over og kvart i

15 minutter efter og 15 minutter før en hel time. »Over« betyder efter, og »i« betyder før. Eksempel: kvart over to er kl. 2.15 eller 14.15, og kvart i tre er kl. 2.45 eller 14.45. (Typisk 2. klasse.) Mere om klokken og tid.

Kvotient

Resultatet af en division. Eksempel: i 20 : 4 = 5 er kvotienten 5. Går divisionen ikke op, er der også en rest: 857 : 4 = 214 rest 1. (Mellemtrinnet.) Mere om gange og division.

L

Led

Hvert af de tal, der lægges sammen eller trækkes fra i et regnestykke. Eksempel: i 6 + 2 + 5 = 13 er der tre led: 6, 2 og 5. Summen er 13. (Ordet høres fra indskolingen og bruges mere på mellemtrinnet.)

Ligebenet trekant

En trekant med to lige lange sider. De to vinkler ved den tredje side er også lige store. Eksempel: en trekant med siderne 6 cm, 6 cm og 4 cm. (Mellemtrinnet, typisk 4. klasse.)

Ligesidet trekant

En trekant, hvor alle tre sider er lige lange. Alle tre vinkler er 60°. Eksempel: en trekant med siderne 5 cm, 5 cm og 5 cm. Seks ligesidede trekanter kan lægges sammen til en regulær sekskant, præcis som en celle i en bikage. (Mellemtrinnet, typisk 4. klasse.)

Lige tal

Hele tal, der kan deles i to lige store grupper, uden at der er noget til overs. Lige tal ender på 0, 2, 4, 6 eller 8. Det modsatte er ulige tal. Eksempel: 34 er lige, fordi 34 = 17 + 17. (Indskolingen.)

Lighedstegn (=)

Tegnet = betyder »er lige så meget som«. Det betyder ikke »her kommer svaret«. Det læses »er« eller »er lig med«. Eksempel: 5 + 3 = 8, 8 = 5 + 3 og 4 + 4 = 5 + 3 er alle rigtige. Færdighedstesten kalder det at forstå lighedstegnet for »lighedstænkning«. (1. klasse; lighedstegnets betydning igen på mellemtrinnet.)

Ligning

Et regnestykke med et lighedstegn og et ukendt tal, der skal findes. Eksempel: 3 + □ = 10, så □ = 7. På mellemtrinnet skrives det ukendte tal ofte som et bogstav: i 2 · x + 1 = 15 er x = 7. (»Skjulte tal« fra indskolingen; enkle ligninger med uformelle metoder typisk i 4. klasse; ligninger med bogstaver i 5.–6. klasse.) Mere om mønstre og ligninger.

Lineal

Et måleredskab med en skala i centimeter og millimeter, til at måle og tegne lige streger. Eksempel: læg 0 ved den ene ende af en blyant, og aflæs, hvor den anden ende er: 12 cm og 5 mm er 12,5 cm. Pas på: på mange linealer begynder 0 et lille stykke inde fra kanten. (Fra 1. klasse.) Mere om måling.

Liter (l)

En enhed for, hvor meget der kan være i noget. 1 l er 10 dl eller 1.000 ml. Eksempel: en karton mælk rummer 1 l, og en lille juice rummer tit 2 dl. (Typisk 2. klasse.) Mere om måling.

Lodret og vandret

Lodret går lige op og ned, som en flagstang. Vandret går lige til siden, som vandoverfladen i et glas eller horisonten ude ved havet. Eksempel: i et koordinatsystem er x-aksen vandret og y-aksen lodret. (Indskolingen.)

Lommeregner

En lille regnemaskine, og en naturlig del af dansk matematik helt fra indskolingen: efter 3. klasse skal eleverne kunne lægge sammen og trække fra »med hovedregning og lommeregner«. Børnene lærer at lave et overslag først, så de kan se, om lommeregnerens svar er fornuftigt. I færdighedstesten må man dog kun bruge papir og blyant. Eksempel: 38 · 21 er cirka 40 · 20 = 800. Står der 7.980 på lommeregneren, er der tastet forkert; det rigtige er 798. (Fra indskolingen.)

Længde

Hvor langt noget er fra den ene ende til den anden. Længde måles i millimeter, centimeter, meter og kilometer. Eksempel: en ny blyant er cirka 18 cm lang. Børnene begynder tit med at måle med ting: »bordet er 7 blyanter langt«. (Længere og kortere i 0. klasse; meter og centimeter i 1. klasse.) Mere om måling.

Låne

Det traditionelle ord for at veksle, når man trækker fra i en opstilling, og det øverste ciffer er for lille. Mange nyere bøger siger »veksle«. Eksempel: 52 − 18 stillet op: 2 − 8 kan ikke lade sig gøre, så man låner en tier. De 5 tiere bliver til 4, og de 2 enere bliver til 12. 12 − 8 = 4 og 4 − 1 = 3, så resultatet er 34. (Typisk 2.–3. klasse, når klassen begynder at stille op.) Mere om plus og minus.

M

Median

Det midterste tal, når tallene står i rækkefølge efter størrelse. Er der et lige antal tal, ligger medianen midt imellem de to midterste. Eksempel: for 2, 5, 9, 10 og 11 er medianen 9. For 2, 5, 9 og 11 er den 7, midt mellem 5 og 9. (5.–6. klasse.) Mere om statistik og diagrammer.

Mente (1 i mente)

Når man lægger sammen i en opstilling, og en kolonne giver 10 eller mere, skriver man enerne og husker tieren til næste kolonne: man har »1 i mente«. Mange skriver menten som et lille 1-tal over næste kolonne. I nyere bøger hedder det også at veksle: 10 enere veksles til 1 tier. Eksempel: 347 + 285: 7 + 5 = 12, skriv 2, og hav 1 i mente. 4 + 8 = 12, plus 1 i mente er 13, skriv 3, og hav 1 i mente. 3 + 2 + 1 = 6. Resultatet er 632. (Typisk 2.–3. klasse.) Mere om plus og minus.

Meter (m)

En længdeenhed: 1 m er 100 cm, og 1.000 m er 1 km. Eksempel: en dør er cirka 2 m høj. (1. klasse.) Mere om måling.

Middeltal

Det, man i hverdagen kalder gennemsnit: læg alle tallene sammen, og del med, hvor mange tal der er. Middeltal er en af de »statistiske deskriptorer« sammen med median, typetal og variationsbredde. Eksempel: til skolernes motionsløb løber Emil tre omgange på 8, 6 og 7 minutter. 8 + 6 + 7 = 21, og 21 : 3 = 7, så middeltallet er 7 minutter pr. omgang. (5.–6. klasse.) Mere om statistik og diagrammer.

Milliliter (ml)

En lille enhed for, hvor meget der kan være i noget. 1.000 ml er 1 liter, og 100 ml er 1 dl. Eksempel: en teske rummer cirka 5 ml. (Typisk 2.–3. klasse.)

Millimeter (mm)

En lille længdeenhed. 10 mm er 1 cm. Eksempel: de små streger mellem centimeterne på en lineal er millimeter, så 4,5 cm er det samme som 45 mm. (Typisk 2.–3. klasse.)

Million, milliard og billion

En million er 1.000.000, altså tusind tusinder. En milliard er 1.000.000.000, tusind millioner. Og en dansk billion er hele 1.000.000.000.000, en million millioner. Pas på: det engelske ord billion betyder en milliard, og det bliver af og til oversat forkert i nyhederne. Eksempel: 2.500.000 læses »to millioner fem hundrede tusind«. (Millioner typisk i 5. klasse; milliarder og billioner senere.) Mere om tal og positionssystemet.

Minustegn (−)

Tegnet for minus. Det bruges både til at trække fra (9 − 4 = 5) og til at skrive negative tal (−3 °C). På kassebonner og i regnskaber ser man stadig det gamle danske minustegn ÷, fx »÷ rabat«. Derfor bruges ÷ ikke til division i Danmark; division skrives med kolon. Eksempel: 10 − 4 = 6, og 2 − 5 = −3. (Minus fra 1. klasse; negative tal typisk i 5. klasse.)

Modsat regningsart

Den regningsart, der gør det modsatte: plus og minus ophæver hinanden, og det samme gør gange og division. Børnene bruger den til at lave prøve på et resultat. Eksempel: 6 · 4 = 24, så 24 : 4 = 6. Og 532 − 178 = 354 kan kontrolleres med 354 + 178 = 532. (Plus og minus i indskolingen; gange og division typisk i 3. klasse.)

Multiplikation (gange)

At lægge lige store grupper sammen. Det hedder »gange« og skrives med gangetegnet ·. Eksempel: 3 poser med 4 boller i hver er 4 + 4 + 4 = 12 boller, og det skrives 3 · 4 = 12. Klodser lagt i 3 rækker med 4 i hver viser det samme. (Gange introduceres ofte i 2. klasse som gentagen addition og som rækker af ting; metoder til gange og division typisk i 3. klasse.) Mere om gange og division.

Multiplum

Et tal, man får, når man ganger et tal med et helt tal: et af tallene i tabellen. Flertal: multipla. Eksempel: 5, 10, 15, 20 og så videre er multipla af 5. Tallet 12 er et multiplum af både 3 og 4. (At tælle i spring på 2, 5 og 10 fra 1. klasse; ordet bruges mest på mellemtrinnet.)

Mønster

Noget, der gentager sig eller vokser efter en regel, med figurer eller tal. Børnene skal kunne opdage mønstret og fortsætte det. Et talmønster kaldes også en talfølge. Eksempel: rød, blå, blå, rød, blå, blå … Eller tallene 3, 7, 11, 15 …, der vokser med 4 hver gang, så det næste tal er 19. (Mønstre fra 0. klasse; tal- og figurfølger i indskolingen og på mellemtrinnet.) Mere om mønstre og ligninger.

Måleenhed

Den størrelse, man måler i, fx centimeter, kilogram eller liter. I indskolingen måler børnene også med skridt, håndflader og klodser, før de bruger de faste måleenheder. Eksempel: i »bordet er 120 cm langt« er måleenheden centimeter. (1. klasse.) Mere om måling.

Målestoksforhold

Hvor meget mindre (eller større) en tegning eller et kort er end virkeligheden. 1 : 100 betyder, at 1 cm på tegningen er 100 cm, altså 1 m, i virkeligheden. Eksempel: på en tegning i målestoksforholdet 1 : 100 er et værelse 4 cm langt og 3 cm bredt, så i virkeligheden er det 4 m langt og 3 m bredt. (Typisk 6. klasse.)

N

Naturlige tal

Tallene 1, 2, 3, 4 og så videre, som man tæller med. Nogle bøger regner også 0 med. Det er dem, børnene regner med i indskolingen; efter 3. klasse skal de kunne »udvikle metoder til beregninger med naturlige tal«. Eksempel: 7, 48 og 1.200 er naturlige tal, men −3 og 2,5 er ikke. (Ordet bruges i Fælles Mål og i bøgerne fra indskolingen.)

Negative tal

Tal, der er mindre end nul. De skrives med minustegn foran. Eksempel: −3 °C er 3 grader under frysepunktet. Stiger temperaturen fra −2 °C til 5 °C, er den steget 7 grader. (Typisk 5. klasse; plus og minus med negative tal er med i færdighedstesten i starten af 6. klasse.) Mere om tal og positionssystemet.

Nul

Tallet 0, som betyder ingenting. I positionssystemet holder nullet pladsen, så de andre cifre står det rigtige sted. Eksempel: i 205 viser nullet, at der ingen tiere er; uden det ville tallet være 25. (0. og 1. klasse.)

Nævner

Tallet under brøkstregen. Det fortæller, hvor mange lige store dele det hele er delt i. Eksempel: i ¾ er nævneren 4: det hele er delt i 4 lige store dele. (Typisk 3. klasse.) Mere om brøker.

O

Omkreds

Hele vejen rundt langs kanten af en plan figur. Eksempel: et rektangel, der er 5 cm langt og 3 cm bredt, har omkredsen 5 + 3 + 5 + 3 = 16 cm. Omkredsen af en cirkel er lidt mere end 3 gange diameteren (det er tallet π), så kanten af en tallerken på 20 cm er cirka 63 cm. (At sammenligne omkreds og areal i indskolingen; omkredsen af cirkler i 6. klasse.) Mere om måling.

Opdeling

At dele et tal op, oftest i tiere og enere, så det bliver mere overskueligt at regne med. Eksempel: 47 + 38 = 40 + 30 + 7 + 8 = 70 + 15 = 85. Og 357 = 300 + 50 + 7. (Typisk 1.–2. klasse.) Mere om plus og minus.

Opstilling

At stille et regnestykke op på papiret, så cifrene står under hinanden: enere under enere, tiere under tiere. Man regner én kolonne ad gangen og begynder ved enerne. Det kaldes også standardalgoritmen eller et opstillet regnestykke. I Danmark er opstilling én af flere regnestrategier, og bøgerne indfører den på forskellige tidspunkter, så spørg læreren, hvilken metode klassen bruger. Eksempel: 234 · 3 stillet op: 3 · 4 = 12, skriv 2, og hav 1 i mente. 3 · 3 = 9, plus 1 er 10, skriv 0, og hav 1 i mente. 3 · 2 = 6, plus 1 er 7. Resultatet er 702. Se også 1 i mente og låne. (Plus og minus ofte i 2.–3. klasse, gange i 3.–4. og division i 4.–5. klasse.) Sådan undervises der i matematik.

Optælling med streger

En måde at tælle på, hvor hver ting får en streg, og hver femte streg trækkes skråt hen over de fire første, så stregerne ligger i bundter af 5. Resultatet kan skrives i en hyppighedstabel. Eksempel: to bundter og 3 streger mere er 13. (Indskolingen, typisk 1. klasse.) Mere om statistik og diagrammer.

Ottekant

En plan figur med 8 rette sider og 8 hjørner. Eksempel: et stopskilt er en ottekant. (Indskolingen.)

Overslag

Et hurtigt, omtrentligt resultat, som man finder ved at regne med afrundede tal. Det bruges til at kontrollere, om et svar er fornuftigt, også når man bruger lommeregner. Eksempel: 298 + 405 er cirka 300 + 400 = 700, så 703 ser rigtigt ud. I butikken: 3 varer til 19,95 kr. koster cirka 3 · 20 = 60 kr. (Afrunding og overslag begynder ofte i 2. klasse.) Mere om hovedregning.

P

Parallel

To linjer er parallelle, når de hele tiden har samme afstand til hinanden og aldrig mødes, uanset hvor lange de bliver. Eksempel: de to skinner på et jernbanespor eller de modsatte sider i et rektangel. (Mellemtrinnet.)

Parallelforskydning

At flytte en figur et stykke i en bestemt retning uden at dreje den, spejle den eller ændre dens størrelse. Eksempel: flyt en trekant 3 tern til højre og 2 tern ned. Alle hjørnerne flytter sig lige meget. (I et gitternet ofte allerede i 3. klasse; mønstre med parallelforskydninger typisk i 6. klasse.) Mere om geometri og figurer.

Parallelogram

En firkant, hvor de modsatte sider er parallelle og lige lange. Eksempel: et rektangel, der er skubbet skævt. Rektangler, kvadrater og romber er særlige parallelogrammer. (Mellemtrinnet, typisk 4. klasse.)

Parentes

Parenteser ( ) viser, hvilken del af et regnestykke man skal regne først. Se også regnearternes hierarki. Eksempel: (2 + 3) · 4 = 5 · 4 = 20, men 2 + 3 · 4 = 2 + 12 = 14. (Typisk 5. klasse.)

Passer

Et tegneredskab med to ben til at tegne cirkler: spidsen sættes i centrum, og blyanten tegner kanten. Afstanden mellem benene er cirklens radius. Eksempel: med passeren åbnet 3 cm tegner man en cirkel med en diameter på 6 cm. (Mellemtrinnet.)

Pi (π)

Det tal, man får, når man deler en cirkels omkreds med dens diameter. Det er det samme for alle cirkler, cirka 3,14. Eksempel: et cykelhjul med en diameter på 60 cm er cirka 3,14 · 60 ≈ 188 cm rundt, så cyklen kører knap 2 m for hver gang, hjulet drejer en omgang. (6. klasse.) Mere om geometri og figurer.

Pindediagram

Et diagram, hvor hver værdi vises med en tynd lodret streg, en pind, og pindens højde viser antallet. Det minder om et søjlediagram med meget smalle søjler. Eksempel: I slår med en terning 30 gange og tegner en pind for hvert øjental fra 1 til 6, lige så høj som antallet af slag med det øjental. (Indskolingen og mellemtrinnet.) Mere om statistik og diagrammer.

Polygon (mangekant)

En lukket plan figur med rette sider. Navnene kommer af antallet af sider eller hjørner: trekant, firkant, femkant, sekskant og så videre. Eksempel: trekanter, kvadrater og sekskanter er polygoner. En cirkel er ikke, fordi den ingen rette sider har. (Navnene i 1. klasse; polygoner sorteret efter sidelængder og vinkler typisk i 4. klasse.) Mere om geometri og figurer.

Positionsplade og positionstavle

En plade eller et skema med kolonner til enere, tiere, hundreder og så videre, hvor børnene lægger tal med klodser, centicubes eller mønter. Eksempel: 243 lægges med 2 i hundredekolonnen, 4 i tierkolonnen og 3 i enerkolonnen. Kommer der 10 i enerkolonnen, skal de veksles til 1 tier. (1. klasse.) Mere om tal og positionssystemet.

Positionssystemet

Idéen om, at et ciffer er forskelligt værd afhængigt af, hvor i tallet det står. Det kaldes også titalssystemet, fordi hver plads er 10 gange så meget værd som pladsen til højre. Det, et ciffer er værd på sin plads, kaldes pladsværdien. Eksempel: i 352 er 5-tallet 50 værd, men i 523 er det 500 værd. (Enere og tiere i 1. klasse; hundreder i 2. klasse.) Mere om tal og positionssystemet.

Potens

En kort måde at skrive et tal ganget med sig selv flere gange. Det lille tal oppe til højre, eksponenten, fortæller hvor mange gange. Eksempel: 10² = 10 · 10 = 100 (»ti i anden«), og 2³ = 2 · 2 · 2 = 8 (»to i tredje«). (Enkle potenser typisk i 6. klasse.)

Primtal

Et helt tal større end 1, som kun 1 og tallet selv går op i. Eksempel: primtallene op til 20 er 2, 3, 5, 7, 11, 13, 17 og 19. 1 er ikke et primtal, og 2 er det eneste lige primtal. (Hører til udskolingen i den nye fagplan, men nogle klasser møder ordet allerede på mellemtrinnet.)

Prisme

En rumlig figur med to ens endeflader, der er forbundet af rektangulære sideflader, så den har samme form hele vejen igennem. Eksempel: en kasse er et prisme. Et trekantet prisme, formet som et telt, har 2 trekantede og 3 rektangulære sideflader. (Typisk 6. klasse.)

Procent (%)

Hundrededele. »Procent« betyder »af hundrede«, og på dansk sætter man mellemrum før tegnet: 25 %. Eksempel: 25 % er 25 ud af 100, det samme som ¼. 50 % af 40 er 20. En jakke til 400 kr. med 25 % rabat koster 400 − 100 = 300 kr. (Typisk 6. klasse.) Mere om decimaltal og procent.

Produkt

Resultatet, når man ganger tal med hinanden. Eksempel: produktet af 6 og 7 er 42. (Ordet høres typisk fra 3. klasse.)

Prøve

At kontrollere et resultat ved at regne baglæns med den modsatte regningsart. Lærerne siger »lav prøve«. Eksempel: 857 : 4 = 214 rest 1. Prøve: 4 · 214 + 1 = 856 + 1 = 857. Det passer. (Fra 2.–3. klasse.)

Pyramide

En rumlig figur med en flad bund og trekantede sideflader, der mødes i en spids. Eksempel: en pyramide med kvadratisk bund har 5 flader, 8 kanter og 5 hjørner. (Indskolingen.)

R

Radius

Afstanden fra en cirkels centrum ud til kanten. Den er halvt så lang som diameteren. Eksempel: en cirkel med en diameter på 8 cm har en radius på 4 cm. (6. klasse.)

Regneark

Et program med celler i rækker og kolonner, hvor man kan skrive tal, regne og lave diagrammer. Regneark nævnes i Fælles Mål allerede for indskolingen. Eksempel: skriv klassens yndlingsfrugter og antallet af stemmer i to kolonner, og lad regnearket tegne et søjlediagram. (Enkle regneark ofte i 3. klasse; mere på mellemtrinnet.) Mere om statistik og diagrammer.

Regnearternes hierarki

Reglen for, hvad man regner først: parenteser, så potenser, så gange og division og til sidst plus og minus. Eksempel: 2 + 3 · 4 = 14 (regn 3 · 4 først), men (2 + 3) · 4 = 20. (Typisk 5. klasse.)

Regnehistorie

En lille historie, der fører til et regnestykke. Danske børn skriver også selv regnehistorier til et regnestykke, de har fået. De større børn får tekstopgaver. Eksempel: til 3 · 4 kan man skrive: »Der er 3 tallerkener med 4 æbleskiver på hver. Hvor mange æbleskiver er der i alt?« Svaret er 12. (Fra 1. klasse; især i 3. klasse.)

Regnestrategi

En måde at regne et stykke ud på. Dansk matematik lægger vægt på, at børnene kender flere strategier og vælger en, der passer til tallene, fx tierovergang, opdeling, dobbelt og lidt til eller opstilling. Eksempel: 38 + 25 kan regnes som 38 + 2 + 23 = 63, som 30 + 20 + 8 + 5 = 63 eller som 40 + 25 − 2 = 63. (Alle klassetrin.) Strategier til hovedregning.

Regnestykke

En udregning skrevet med tal og tegn. Lærerne siger også »regneudtryk«. Eksempel: 4 + 5 = 9 og 12 − □ = 7 er begge regnestykker. (1. klasse.)

Rektangel

En firkant med 4 rette vinkler, hvor de modsatte sider er lige lange. Et kvadrat er et særligt rektangel. Eksempel: en dør eller et stykke papir. (0. klasse.)

Rest

Det, der er til overs, når en division ikke går op. Eksempel: 17 : 5 = 3 rest 2, fordi 3 · 5 = 15, og så er der 2 tilbage. Deler 5 børn 17 pebernødder, får hver 3, og 2 er til overs. (Typisk 3. klasse.)

Ret vinkel

En kvart omgang, altså 90°. Den markeres tit med en lille firkant i hjørnet. Eksempel: hjørnerne på en bog eller et vindue. Hold et hjørne af et stykke papir hen til en vinkel for at se, om den er ret. (Typisk 3. klasse. Se også vinkel.)

Rombe

En firkant med 4 lige lange sider, hvor vinklerne ikke behøver at være rette. Et kvadrat er en særlig rombe. Eksempel: ruder i et spil kort har form som en rombe. (Mellemtrinnet.)

Rumfang

Hvor meget plads en rumlig figur fylder, eller hvor meget der kan være i den. Rumfang måles i kubikcentimeter (cm³), kubikmeter (m³) eller liter. Eksempel: en kasse, der er 3 cm lang, 2 cm bred og 4 cm høj, har rumfanget 3 · 2 · 4 = 24 cm³. Byg den af centicubes, og tæl efter. (At tælle terninger i en kasse i 3. klasse; at beregne rumfang typisk i 5. klasse.) Mere om måling.

S

Sandsynlighed

Hvor stor chancen er for, at noget sker, som et tal fra 0 (umuligt) til 1 (sikkert), tit skrevet som brøk eller procent. På mellemtrinnet finder børnene sandsynligheder ud fra forsøg: de gentager et eksperiment mange gange og tæller. Eksempel: sandsynligheden for at slå en 6'er med en terning er ⅙. Slår klassen 600 gange, kan de forvente omkring 100 seksere. (Chancestørrelser i indskolingen; sandsynlighed ud fra frekvens typisk i 6. klasse.) Mere om statistik og diagrammer.

Sekskant

En plan figur med 6 rette sider og 6 hjørner. Eksempel: hver celle i en bikage er en sekskant. En regulær sekskant har 6 lige lange sider og 6 vinkler på 120°. (Navnet typisk i 1. klasse.) Mere om geometri og figurer.

Skala

Tallene og stregerne på et måleredskab eller på aksen i et diagram, der stiger i lige store spring. Eksempel: på et litermål med en streg for hver 50 ml viser stregen efter 200 ml 250 ml. (Indskolingen.)

Skudår

Et år med 366 dage i stedet for 365, fordi februar får en ekstra dag, den 29. februar. Skudår kommer cirka hvert fjerde år. Eksempel: 2024 og 2028 er skudår. (Når klassen arbejder med kalenderen, i indskolingen og på mellemtrinnet.)

Spejling

At spejle en figur i en linje, spejlingsaksen, så spejlbilledet ligger på den anden side af linjen i samme afstand. Eksempel: en trekant 2 tern til venstre for spejlingsaksen bliver spejlet til en trekant 2 tern til højre for den. Sæt et lille spejl på linjen, og se efter. (Spejling i et gitternet ofte i 1.–2. klasse; mønstre med spejlinger i 6. klasse.) Mere om geometri og figurer.

Stambrøk

En brøk med 1 i tælleren: én lige stor del. Eksempel: ½, ⅓, ⅕ og ⅒ er stambrøker, men ⅗ er ikke. Jo større nævneren er, jo mindre er stambrøken: ⅛ er mindre end ¼. (Typisk 3.–4. klasse.) Mere om brøker.

Stregmodel

En tegning med en eller flere bjælker, altså aflange rektangler, der viser, hvordan tallene i en opgave hænger sammen, så barnet kan se, hvilket regnestykke der skal til. Der er ikke ét fast dansk navn; nogle siger bjælkemodel. Eksempel: »Oscar havde 15 klistermærker og gav 6 væk.« Tegn en bjælke for 15, og del den i et stykke på 6 og et ukendt stykke. Det ukendte stykke er 15 − 6 = 9. (Fra indskolingen, i nogle bogsystemer.) Mere om plus og minus.

Større end (>) og mindre end (<)

Tegn til at sammenligne to tal. Den åbne side vender altid mod det største tal, og spidsen peger mod det mindste. Eksempel: 9 > 4 (9 er større end 4) og 4 < 9 (4 er mindre end 9). (Ordene fra 0. klasse; tegnene i indskolingen.)

Subtraktion

At trække et tal fra et andet eller at finde differensen mellem to tal. Tegnet er −, og det hedder »minus«. Eksempel: 10 − 4 = 6. Man kan tænke »tage væk« (der var 10 boller, og 4 blev spist) eller »hvor mange mangler« (fra 4 op til 10 er der 6). (Små minusstykker med ting i 0. klasse; minustegnet typisk i 1. klasse.) Mere om plus og minus.

Sum

Resultatet, når man lægger tal sammen. Eksempel: summen af 6 og 9 er 15. (Ordet høres typisk fra 1.–2. klasse.)

Symmetri

En figur er symmetrisk, når den ene halvdel er et spejlbillede af den anden. Linjen midt imellem kaldes symmetriaksen. Eksempel: et kvadrat har 4 symmetriakser, og det store bogstav A har 1. En sommerfugls vinger er symmetriske. (Spejlingssymmetri typisk i 2. klasse.) Mere om geometri og figurer.

Søjlediagram

Et diagram med søjler i forskellige højder, der viser og sammenligner antal. Eksempel: når søjlen for »hund« når op til 8 på skalaen, har 8 børn valgt hund. (Enkle diagrammer i 1.–2. klasse; søjlediagrammer typisk i 3. klasse.) Mere om statistik og diagrammer.

T

Tabeller

Gangetabellerne. Se den lille tabel. Ordet »tabel« bruges også om et skema med rækker og kolonner, fx en hyppighedstabel. Eksempel: 5-tabellen er 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50. (Typisk 2.–4. klasse.) Idéer til at øve tabellerne.

Tallinje

En linje med tal i rækkefølge og med lige store afstande, som man kan hoppe frem og tilbage på. En tom tallinje har kun de tal, man selv skriver på. Eksempel: 8 + 5 på en tom tallinje: hop 2 til 10 og så 3 mere til 13. (1. klasse.) Mere om plus og minus.

Talord

Tallenes navne. På dansk siger man enerne før tierne: 25 er »femogtyve«, og 73 er »treoghalvfjerds«. Tierne fra 50 til 90 kommer fra en gammel måde at tælle i tyvere på: halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems. Derfor siger ordene ikke »5 tiere«, som cifrene gør. Eksempel: mange børn skriver 52, når de hører »femogtyve«, fordi de skriver cifrene i den rækkefølge, de hører dem. (Talordene øves fra 0. klasse; byttede cifre ses tit i 1.–2. klasse.) Mere om tal og positionssystemet.

Talsymboler

Målene for 0. klasse kalder cifrene 0–9 for »talsymbolerne«. Børnene skal kunne »genkende og ordne talsymbolerne og anvende dem til antalsbestemmelse«, altså bruge dem til at sige, hvor mange der er. Eksempel: barnet tæller 7 kastanjer og finder kortet med et 7-tal. (0. klasse.) Matematik i 0. klasse.

Temperatur

Hvor varmt eller koldt noget er, målt i grader celsius (°C) med et termometer. Eksempel: vand fryser ved 0 °C og koger ved 100 °C. En vinterdag med −4 °C om morgenen og 3 °C om eftermiddagen er temperaturen steget 7 grader. (Indskolingen; minusgrader typisk i 5. klasse.)

Terning

En rumlig figur med 6 ens kvadratiske sideflader, 12 kanter og 8 hjørner. Eksempel: en almindelig spilleterning. Øjnene på modsatte sider giver altid 7 tilsammen: 1 og 6, 2 og 5, 3 og 4. (Terningespil fra 0. klasse; terningen som rumlig figur i indskolingen.)

Tiendedel

En af 10 lige store dele af det hele, skrevet 0,1 eller ⅒. Det er det første ciffer efter kommaet. Eksempel: 0,3 er 3 tiendedele. 1 dl er en tiendedel af en liter, og 1 mm er en tiendedel af en centimeter. (Typisk 4. klasse.) Mere om decimaltal og procent.

Tier (flertal: tiere)

Den anden plads fra højre i et helt tal. En tier er 10 enere, og 10 tiere er 1 hundrede. Eksempel: 46 er 4 tiere og 6 enere. (1. klasse.) Mere om tal og positionssystemet.

Tierovergang

Når et plus- eller minusstykke går hen over en hel tier. En god strategi er at gå til tieren først med en tierven og så tage resten bagefter. Eksempel: 8 + 5 = 8 + 2 + 3 = 13: først 2 op til 10, så 3 mere. Og 13 − 5 = 13 − 3 − 2 = 8. (1. klasse.) Mere om plus og minus.

Tierramme

En ramme med 2 rækker med 5 felter i hver, hvor man lægger tællebrikker for at vise tal op til 10. Ikke alle danske klasser bruger den, men den er god til tiervenner. Eksempel: 7 brikker fylder den øverste række og 2 felter i den nederste. De 3 tomme felter viser, at 7 + 3 = 10. (0. og 1. klasse.) Tiervenner og venner til 20.

Tiervenner

To tal, der giver 10 tilsammen: 1 og 9, 2 og 8, 3 og 7, 4 og 6, 5 og 5 (og 0 og 10). Det skrives også »10'er-venner«. Når de sidder fast, er de en stor hjælp ved tierovergang og hovedregning. Der er ikke noget fast ord for tal, der giver 20, men mange siger »venner til 20«. Eksempel: 7 og 3 er tiervenner; derfor er 17 og 3 venner til 20, og 70 og 30 giver 100. (De første tiervenner med fingrene i 0. klasse; de skal sidde sikkert i 1. klasse.) Tiervenner og venner til 20.

Time og minut

En time er 60 minutter, og et minut er 60 sekunder. Et døgn har 24 timer. Et kvarter er 15 minutter, og en halv time er 30 minutter. Eksempel: skolen begynder kl. 8.00, og frikvarteret begynder kl. 9.30. Imellem går der halvanden time, altså 90 minutter. (Hele og halve timer typisk i 1. klasse; minutter i 2. klasse; tidsrum og køreplaner i 3.–4. klasse.) Mere om klokken og tid.

Trapez

En firkant, hvor to af siderne er parallelle. Eksempel: en spand set fra siden, der er bredere foroven end forneden. (Mellemtrinnet.)

Trekant

En plan figur med 3 rette sider og 3 hjørner. De tre vinkler giver altid 180° tilsammen. Eksempel: i en ligesidet trekant er 60° + 60° + 60° = 180°. (Navnet i 0. klasse; vinkelsummen på mellemtrinnet.) Mere om geometri og figurer.

Tusindedel

En af 1.000 lige store dele af det hele, skrevet 0,001. Det er det tredje ciffer efter kommaet. Eksempel: 1 mm er en tusindedel af en meter, og 1 g er en tusindedel af et kilogram. (Mellemtrinnet.)

Tusinder

Den fjerde plads fra højre i et helt tal. Et tusind er 10 hundreder. Store tal skrives med punktum for hvert tredje ciffer fra højre, fx 25.000 og 1.000.000; firecifrede tal kan skrives med eller uden punktum. Eksempel: 3.482 er 3 tusinder, 4 hundreder, 8 tiere og 2 enere. Og 25.000 læses »femogtyve tusind«. (Mange klasser når op til 10.000 i 3. klasse.) Mere om tal og positionssystemet.

Typetal

Den værdi, der forekommer flest gange i et datasæt. Eksempel: i skostørrelserne 32, 33, 33, 34 og 35 er typetallet 33. (6. klasse.) Mere om statistik og diagrammer.

Tæller

Tallet over brøkstregen. Det fortæller, hvor mange af de lige store dele man har. Eksempel: i ¾ er tælleren 3: man har 3 af de 4 lige store dele. (Typisk 3. klasse.) Mere om brøker.

U

Udfoldning

En flad figur, der kan foldes sammen til en rumlig figur. Eksempel: 6 kvadrater sat sammen som et kors kan foldes til en terning. (Mellemtrinnet.) Mere om geometri og figurer.

Ugenummer

I Danmark nummererer vi årets uger fra 1 til 52 (nogle år 53), og ugen begynder om mandagen. Skoleferier omtales tit med ugenummeret: efterårsferien ligger i uge 42. Eksempel: der er 7 dage i en uge, så 3 uger er 21 dage. Et år på 365 dage er 52 uger og 1 dag, fordi 52 · 7 = 364. (Indskolingen, når klassen arbejder med kalenderen.)

Ukendt tal

Et tal, man ikke kender endnu, og som skal findes. I indskolingen står der tit en tom firkant eller et »skjult tal«; senere bruges et bogstav, en variabel. Eksempel: □ + 6 = 14, så det ukendte tal er 8. (Fra indskolingen.) Mere om mønstre og ligninger.

Ulige tal

Hele tal, der ikke kan deles i to lige store grupper: der er altid 1 til overs. Ulige tal ender på 1, 3, 5, 7 eller 9. Eksempel: 27 er ulige, fordi 13 + 13 = 26, og så er der 1 til overs. (Indskolingen.)

Uægte brøk

En brøk, hvor tælleren er lige så stor som eller større end nævneren, så den er 1 eller mere værd. Eksempel: ⁷⁄₄ er en uægte brøk. Det er det samme som det blandede tal 1¾. (Typisk 5. klasse.) Mere om brøker.

V

Variabel

Et bogstav, der står for et tal, som kan ændre sig eller er ukendt. Variable bruges i formler og ligninger. Eksempel: en is koster 25 kr., så x is koster 25 · x kr. Er x = 3, koster isene 75 kr. (Variable i formler typisk i 5. klasse; efter 6. klasse skal eleverne kunne »anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger«.) Mere om mønstre og ligninger.

Variationsbredde

Forskellen mellem den største og den mindste værdi i et datasæt. Den viser, hvor meget tallene spreder sig. Eksempel: Asta springer længdespring fem gange: 210, 245, 230, 260 og 225 cm. Variationsbredden er 260 − 210 = 50 cm. (6. klasse.) Mere om statistik og diagrammer.

Veksle

At bytte 10 af én slags til 1 af den næste, eller omvendt. Det er det ord, mange nyere bøger bruger i stedet for »1 i mente« og »låne«. Eksempel: når man lægger sammen, veksles 10 enere til 1 tier. Når man trækker fra, fx 52 − 27 stillet op, kan 7 ikke trækkes fra 2, så en tier veksles til 10 enere: 52 bliver til 4 tiere og 12 enere. 12 − 7 = 5 og 4 − 2 = 2, så resultatet er 25. (Med klodser og mønter i 1.–2. klasse; i opstillinger typisk i 2.–3. klasse.) Mere om plus og minus.

Vinkel

Hvor meget to linjer, der mødes i et punkt, drejer i forhold til hinanden. Vinkler måles i grader. En ret vinkel er 90°, en spids vinkel er mindre end 90°, en stump vinkel ligger mellem 90° og 180°, og en lige vinkel er 180°, altså en ret linje. Eksempel: urets visere danner en spids vinkel kl. 1 (30°), en ret vinkel kl. 3 (90°), en stump vinkel kl. 4 (120°) og en lige vinkel kl. 6 (180°). (Ret, spids og stump typisk i 3. klasse; vinkler i grader i 5. klasse.) Mere om geometri og figurer.

Vinkelmåler

Et redskab, tit en gennemsigtig halvcirkel, til at måle og tegne vinkler i grader. Eksempel: sæt midtpunktet på vinklens spids og 0°-linjen langs det ene ben, og aflæs, hvor det andet ben krydser skalaen. Tæl fra det nul, du startede ved. (Typisk 5. klasse.)

Vægt

Hvor tungt noget er, målt i gram og kilogram. Vægt er også navnet på det, man vejer med, fx køkkenvægten. Eksempel: en pose æbler vejer 1,5 kg, det samme som 1.500 g. (Tungere og lettere i 0. klasse; gram og kilogram typisk i 2. klasse.) Mere om måling.

X

x-akse og y-akse

I et koordinatsystem går x-aksen vandret (førsteaksen) og y-aksen lodret (andenaksen). I et koordinatsæt kommer x-tallet altid først. Eksempel: punktet (4, 2) ligger 4 hen ad x-aksen og 2 op ad y-aksen. (Første kvadrant typisk i 4. klasse.) Mere om geometri og figurer.

Æ

Ægte brøk

En brøk, hvor tælleren er mindre end nævneren, så den er mindre end 1. Eksempel: ¾, ⅖ og ⁵⁄₈ er ægte brøker, men ⁵⁄₄ er en uægte brøk. Færdighedstesten i starten af 6. klasse handler blandt andet om »positive ægte brøker«. (Typisk 4.–5. klasse.) Mere om brøker.

Ø

Øre

100 øre er 1 krone. Den eneste øremønt, der er tilbage, er 50-øren. Betaler man kontant, rundes beløbet til nærmeste 50 øre, men med kort eller telefon betaler man det præcise beløb. Eksempel: en vare til 24,95 kr. koster 25,00 kr. kontant, en til 24,30 kr. koster 24,50 kr., og en til 24,20 kr. koster 24,00 kr. (Kroner og øre med komma typisk i 3. klasse.) Mere om penge.

Å

År

Den tid, det tager Jorden at komme én gang rundt om Solen. Et år har 12 måneder og 365 dage, eller 366 i et skudår. Skoleåret begynder i august og slutter i juni. Eksempel: morfar er født i 1958, så i 2026 fylder han 2026 − 1958 = 68 år. (Måneder og kalender i indskolingen.) Mere om klokken og tid.