Lær › Klassetrin › 4. klasse

Guide til klassetrinnet

Matematik i 4. klasse: hvad dit barn lærer (9–10 år)

4. klasse er for børn på 9–10 år. I skoleåret 2026/27 er det børn født i 2016. Indskolingen er slut, og 4. klasse er det første år på mellemtrinnet, som går fra 4. til 6. klasse. Mange skifter SFO ud med en klub, og i matematik bliver tallene større, opgaverne længere og forklaringerne vigtigere. Allerede i september tager klassen Folkeskolens Nationale Færdighedstest i matematik, og resten af året handler meget om at få den lille tabel til at sidde, regne med store tal og møde de første decimaltal.

Hvad børnene arbejder med i 4. klasse

Talområdet vokser fra tusinder til titusinder og hundredtusinder, og positionssystemet fortsætter på den anden side af kommaet med tiendedele og hundrededele. Her hjælper pengene: 24,95 kr. er 24 kroner og 95 øre, og det er netop et decimaltal. Brøkerne fra 3. klasse bliver brugt til mere, så børnene kan finde ¾ af 20 og ikke kun ¾ af en pizza.

Den lille tabel er grundstenen. Når gangestykkerne sidder, kan børnene koncentrere sig om det nye: at stille gangestykker op, dividere med rest, regne areal og løse regnehistorier i flere trin. Derfor er det et godt år at øve tabeller lidt og ofte derhjemme. Samtidig skal børnene i stigende grad forklare, hvordan de har tænkt, og selv vælge, hvilken regningsart en opgave kræver.

Hvad Fælles Mål siger

Fælles Mål sætter ikke mål for hvert år. De bindende mål for mellemtrinnet gælder efter 6. klasse, og 4. klasse er det første af de tre år, der skal føre dertil. Efter 6. klasse skal eleverne blandt andet kunne finde de relevante oplysninger i en enkel tekst med matematik, vælge den regningsart, der passer til et enkelt hverdagsproblem, skrive et simpelt regneudtryk og regne inden for »alle fire regningsarter med inddragelse af overslag og lommeregner«.

De mere detaljerede mål er vejledende. De er delt i tre faser, og mange skoler arbejder med den første fase i 4. klasse: decimaltal og brøker i hverdagen, de fire regningsarter med hele tal, hverdagsøkonomi, enkle ligninger, vinkler, omkreds og areal og det første koordinatsystem. Det er skolen og bogsystemet, der bestemmer rækkefølgen, så det, der står nedenfor, er det, mange klasser plejer at arbejde med. Fra skoleåret 2027/28 kommer der nye fagplaner i stedet for Fælles Mål.

Tal og positionssystemet

• At læse, skrive og ordne tal op til 100.000, i mange klasser helt op til en million. 47.385 læses »syvogfyrre tusind tre hundrede og femogfirs«.
• At kende cifrenes værdi: i 47.385 er der 4 titusinder, 7 tusinder, 3 hundreder, 8 tiere og 5 enere, altså 40.000 + 7.000 + 300 + 80 + 5.
• At tælle i spring af 25, 100 og 1.000 fra et vilkårligt tal: 1.000 mere end 4.768 er 5.768.
• At afrunde til nærmeste tier, hundrede eller tusind: 4.768 bliver til 4.770, 4.800 og 5.000. Afrunding bruges til at lave overslag.

På dansk siger vi enerne før tierne, og i store tal er det en klassisk fælde: »femogfirs« bliver let skrevet som 58. I færdighedstesten kan der være opgaver, hvor barnet hører et tal og selv skal skrive det, så det er værd at øve højtlæste tal derhjemme.

Plus og minus

• At lægge sammen og trække fra med firecifrede tal og større, med egne strategier og med opstilling: 2.475 + 1.388 = 3.863, med 1 i mente to gange.
• At lave overslag først, så man kan se, om svaret er rimeligt: 2.475 + 1.388 er cirka 2.500 + 1.400 = 3.900.
• At lave prøven med den modsatte regningsart: hvis 5.000 − 1.236 = 3.764, så skal 3.764 + 1.236 give 5.000.
• At løse regnehistorier i to trin og selv vælge regningsart, også med lommeregner, når tallene er store.

Minusstykker med nuller, som 5.000 − 1.236, er svære at stille op, fordi man skal veksle flere gange. Mange børn regner dem hellere ved at lægge til: fra 1.236 til 1.240 er der 4, så 60 op til 1.300, 700 op til 2.000 og 3.000 op til 5.000. I alt 4 + 60 + 700 + 3.000 = 3.764. Begge måder er rigtige, så spørg læreren, hvilken metode klassen bruger, før du viser en anden. Mere om det i guiden sådan undervises der i matematik i dag.

Gange og division

• Den lille tabel, alle tabellerne fra 1 til 10, også i blandet rækkefølge, og de divisionsstykker, der hører til: når 7 · 8 = 56, er 56 : 8 = 7 og 56 : 7 = 8.
• At gange med 10 og 100 og bruge kendte tal til at finde nye: 36 · 10 = 360, 36 · 100 = 3.600, og 6 · 7 = 42, så 6 · 70 = 420.
• At bytte om på faktorerne, så stykket bliver lettere: 2 · 6 · 5 = 2 · 5 · 6 = 10 · 6 = 60.
• At dele tal op: 39 · 7 = 30 · 7 + 9 · 7 = 210 + 63 = 273.
• At stille gangestykker op med en etcifret faktor: 243 · 6 = 1.458.
• Division med rest: 47 : 5 = 9 rest 2, fordi 9 · 5 = 45, og så er der 2 tilbage. Hvornår og hvordan klassen lærer at stille divisionsstykker op, varierer fra bogsystem til bogsystem.

Når klassen stiller gangestykker op, skriver man enere under enere og begynder fra højre, ligesom når man lægger sammen med 1 i mente: »6 gange 3 er 18. Jeg skriver 8 og har 1 i mente. 6 gange 4 er 24, plus 1 i mente er 25. Jeg skriver 5 og har 2 i mente. 6 gange 2 er 12, plus 2 er 14.« Resultatet er 1.458.

Brøker

• En brøk som del af en helhed: nævneren fortæller, hvor mange lige store dele helheden er delt i, og tælleren, hvor mange dele man tager. I ⅗ er helheden delt i 5, og man tager 3.
• En brøk af en mængde: ¾ af 20 er 15. Man finder først en fjerdedel (20 : 4 = 5) og tager så 3 af dem (3 · 5 = 15).
• At se på tegninger, at nogle brøker er lige meget værd: ½ = ²⁄₄ = ⁴⁄₈.
• Tiendedele og hundrededele som brøker: ³⁄₁₀ er tre tiendedele, og ⁷⁄₁₀₀ er syv hundrededele.

Decimaltal

• At skrive tiendedele og hundrededele som decimaltal: ³⁄₁₀ = 0,3 og ⁷⁄₁₀₀ = 0,07. 0,25 er 2 tiendedele og 5 hundrededele.
• Decimaltal i hverdagen: 24,95 kr. er 24 kroner og 95 øre, og 1,32 m er 1 meter og 32 centimeter.
• At sammenligne og ordne decimaltal: 0,5 er større end 0,45, fordi 0,5 er det samme som 0,50.
• På mange skoler også, at ½ = 0,5, ¼ = 0,25 og ¾ = 0,75, og at 35 : 10 = 3,5.

Penge og hverdagsøkonomi

• Regnehistorier fra butikken i to trin: Ved bageren koster et rundstykke 6 kr. og en kanelsnegl 18 kr. Fire rundstykker og en kanelsnegl koster 4 · 6 + 18 = 42 kr., og betaler man med en 50-kroneseddel, får man 8 kr. tilbage.
• Kroner og øre som decimaltal: 50 øre er 0,50 kr., altså en halv krone. Betaler man kontant, bliver beløbet rundet af til nærmeste 50 øre, så 24,95 kr. bliver til 25 kr.
• Overslag før man betaler, og priser og budgetter i et regneark.

Måling, omkreds og areal

• Omkreds: længden hele vejen rundt. Et rektangel, der er 6 cm langt og 4 cm bredt, har omkredsen 6 + 4 + 6 + 4 = 20 cm.
• Areal: hvor stor en flade er. Først tæller børnene kvadratcentimeter, så opdager de genvejen: 6 rækker med 4 i hver, altså 6 · 4 = 24 cm².
• At omregne mellem enheder: 3 km = 3.000 m, 1,5 kg = 1.500 g og 1 l = 10 dl.

Klokken og tid

• At læse klokken på en urskive og et digitalt ur og skifte mellem dem: kvart i fire om eftermiddagen er kl. 15.45. Husk, at halv fire er kl. 15.30.
• Tidsforløb: svømning fra kl. 16.15 til kl. 17.40 varer 1 time og 25 minutter.
• At omregne: 3 timer er 180 minutter, og 2 minutter er 120 sekunder.

Geometri og figurer

• At sortere polygoner efter sidelængder og vinkler: ligesidede, ligebenede og retvinklede trekanter, og firkanter som kvadrat, rektangel, rombe, parallelogram og trapez.
• Vinkeltyper: ret (som hjørnet på et stykke papir), spids (mindre end en ret vinkel), stump (større end en ret vinkel, men mindre end en lige linje) og lige (en lige linje, altså to rette vinkler). At måle vinkler i grader med vinkelmåler kommer typisk i 5. klasse.
• Koordinatsystemets første kvadrant: koordinatsættet (3, 2) betyder 3 hen ad x-aksen og 2 op ad y-aksen.
• At tegne figurer, også i et dynamisk geometriprogram som GeoGebra, og spejle dem i et gitternet.

Statistik og diagrammer

• At aflæse og tolke søjle- og pindediagrammer, hvor skalaen går i spring af 2, 5 eller 10.
• Kurvediagrammer, der viser en udvikling over tid, for eksempel temperaturen gennem en dag.
• At lave optællinger og hyppighedstabeller, også i et regneark, og at udføre chanceforsøg med terninger og mønter.

Mønstre og ligninger

• At forstå, at lighedstegnet betyder »er lige så meget som«: 8 + 5 = □ + 6, så □ = 7.
• De første enkle ligninger, løst med uformelle metoder som gæt og prøv efter eller ved at regne baglæns: 3 · □ + 2 = 20 giver □ = 6.
• Tal- og figurfølger: 4, 7, 10, 13 … vokser med 3 hver gang, så det næste tal er 16.

Hovedregning, overslag og lommeregner

I dansk matematik hører hovedregning, overslag og lommeregner sammen. Eleverne bruger lommeregneren i timerne, men de skal kunne se, om svaret er rimeligt: 398 · 5 er cirka 400 · 5 = 2.000, så hvis lommeregneren viser 19.900, er der tastet forkert (det rigtige svar er 1.990). Gode strategier til hovedregning er at regne med runde tal og rette til bagefter, for eksempel 63 − 29 = 63 − 30 + 1 = 34. Der er flere i guiden om strategier til hovedregning.

Når 4. klasse slutter, kan de fleste børn …

• læse, skrive og afrunde tal op til 100.000 og sige, hvad hvert ciffer er værd
• lægge sammen og trække fra med store tal og lave overslag og prøve
• den lille tabel i blandet rækkefølge og de divisionsstykker, der hører til
• stille et gangestykke med en etcifret faktor op, som 243 · 6 = 1.458
• dividere med rest og forklare, hvad resten betyder i en regnehistorie
• finde en brøk af en mængde, som ¾ af 20 = 15
• læse og skrive decimaltal med tiendedele og hundrededele, også i kroner og øre
• beregne omkreds og areal af et rektangel
• regne ud, hvor lang tid der går mellem to klokkeslæt
• kende rette, spidse og stumpe vinkler og afsætte punkter i et koordinatsystem
• løse enkle ligninger som 3 · □ + 2 = 20

Vigtige ord

Færdighedstesten i 4. klasse

I starten af 4. klasse tager alle elever i folkeskolen Folkeskolens Nationale Færdighedstest i matematik. Den ligger i uge 38–39, altså i anden halvdel af september (læsetesten kommer i uge 36–37). Færdighedstestene er nye fra skoleåret 2026/27 og afløser overgangstestene, som igen afløste de gamle nationale test. Når andre forældre taler om »de nationale test«, er det som regel færdighedstesten, de mener. Sådan foregår den:

• Den tager 45 minutter og foregår på computer. Alle i klassetrinnet får de samme opgaver, og testen retter sig selv.
• Eleverne må kun bruge papir og blyant, ikke lommeregner. Testen kan sættes på pause, og man kan gå tilbage til tidligere opgaver.
• Opgaveteksten kan læses højt, og i nogle opgaver hører barnet et tal, som det selv skal skrive. Det er matematikken, der testes, ikke læsningen.
• Den handler kun om tal, regnestrategier og algebra: hele tal fra 0 til 1.200 og positionssystemet, plus, minus og gange både i hverdagen og som regnestykker (6 · 7 = __), division i hverdagssituationer (fire børn deler 28 kr. ligeligt, hvor meget får hver?), regnereglerne og måden, man skriver regnestykker på, lighedstegnet, ukendte tal og mønstre. Der er ingen geometri og ingen statistik.

Fordi testen ligger i starten af året, ser den tilbage på det, børnene har lært i 2. og 3. klasse. Der er ikke noget, der skal læses op til. Resultatet bruges af læreren til at planlægge undervisningen, og ifølge Børne- og Undervisningsministeriet kan det ikke stå alene, men bør ses sammen med det, læreren i øvrigt ved om dit barn. Du får en skriftlig tilbagemelding på resultatet, og I kan tale om det til skole-hjem-samtalen. Du kan læse mere i guiden om de nationale færdighedstest og på ministeriets side om testene.

Der er ingen karakterer i 4. klasse og ingen national tabeltest. Læreren følger dit barn i hverdagen og fortæller om det i Aula og til skole-hjem-samtalen.

Sådan kan du hjælpe derhjemme

• Lidt tabel hver dag. Fem minutter i bilen eller ved morgenmaden er bedre end en time i weekenden. Øv især de stykker, dit barn tøver ved, og spørg også baglæns: »Hvad er 56 delt med 8?« Der er flere idéer i guiden om at øve den lille tabel.
• Diktér store tal. Sig et tal som »tre tusind og femogfirs«, og lad dit barn skrive det (3.085). Byt så roller. Det træner både positionssystemet og de danske talord.
• Lad barnet regne ud ved kassen. Lav et overslag over indkøbskurven, før I betaler, og se på kvitteringen bagefter: Hvor tæt var I på?
• Lommepenge og sparegris. »Du får 35 kr. om ugen og vil købe et spil til 299 kr. Hvor mange uger skal du spare?« (Efter 8 uger har man 280 kr., så der skal 9 uger til.)
• Mål et værelse. Et værelse på 4 m gange 3 m har arealet 12 m² og omkredsen 14 m. Gæt først, og mål så efter.
• Brug 24-timers-tid. Læs togplaner, biografens spilletider og tv-programmet sammen: »Filmen starter kl. 18.45 og varer 1 time og 30 minutter. Hvornår er den slut?« (Kl. 20.15.)
• Spil sænke slagskibe. Det er koordinatsystemet i forklædning.

Du finder flere idéer i guiden til matematik i hverdagen.

Gratis opgaveark til 4. klasse

Print dem til at øve derhjemme eller i klassen. Hvert ark har en facitliste på side 2.

Afrunding3. klasse, 4. klasse · Afrund til nærmeste tier, hundrede og tusindHent PDF

Plus med opstilling3. klasse, 4. klasse · Trecifrede tal med 1 i menteHent PDF

Minus med opstilling3. klasse, 4. klasse · Trecifrede tal under hinandenHent PDF

3-, 4- og 8-tabellen3. klasse, 4. klasse · Blandede gangestykker med ekstraopgaver til 12Hent PDF

Division med tabellerne3. klasse, 4. klasse · Brug den lille tabel til at dividereHent PDF

Gange med opstilling4. klasse, 5. klasse · Trecifrede tal gange etcifrede talHent PDF

Hvor stor en del er farvet?3. klasse, 4. klasse · Halve, tredjedele, fjerdedele og flereHent PDF

Brøkdele af et tal4. klasse, 5. klasse · For eksempel ½ af 12 og ¾ af 20Hent PDF

Tiendedele og hundrededele4. klasse, 5. klasse · Skriv brøker som decimaltalHent PDF

Byttepenge3. klasse, 4. klasse · Byttepenge fra 20, 50 og 100 kr.Hent PDF

Omkreds og areal3. klasse, 4. klasse · Rektangler på ternet papirHent PDF

Find det skjulte tal4. klasse, 5. klasse, 6. klasse · Hvilket tal står i boksen?Hent PDF

Hurtige svar

Lær mere