Lær › Forældre › Matematikangst

Til forældre

Når dit barn siger »jeg er dårlig til matte«

»Jeg er dårlig til matte.« »Jeg er ikke god til tal.« »Jeg hader matematik.« Det gør ondt at høre sit barn sige sådan, især hvis du selv havde det på samme måde i skolen. Den gode nyhed er, at et barns forhold til matematik kan ændre sig, og at de voksne omkring barnet kan gøre meget for at hjælpe. Her kan du læse, hvordan matematikangst viser sig, og hvad du kan gøre derhjemme.

Hvad er matematikangst?

Matematikangst er en følelse af uro, panik eller ubehag, når der skal regnes. Det er ikke det samme som at have svært ved matematik. Nogle børn, der sagtens kan regne, bliver alligevel nervøse, og så er det nervøsiteten, der spænder ben for dem. Når et barn går i panik, bliver det meget sværere at huske en tabel eller tænke en opgave igennem, og så ser det ud, som om barnet virkelig er »dårligt til det«. Det er den onde cirkel, der skal brydes.

Tegn, du kan holde øje med

• Dit barn siger »det kan jeg ikke«, før det har prøvet, eller giver hurtigt op.
• Ondt i maven, tårer eller raserianfald, når matematiklektierne kommer frem, eller på dage, hvor klassen skal have en test.
• Barnet skynder sig gennem opgaverne for at blive færdigt eller gætter i blinde.
• Det går i stå ved opgaver, det plejer at kunne, især når der er tidspres.
• Undvigelse: lektierne bliver »glemt«, eller barnet skal pludselig på toilettet, når matematikbogen kommer frem.
• Barnet sammenligner sig med de andre: »Alle de andre var færdige for længe siden.«

Alle børn kan have en dårlig dag. Det er, når tegnene bliver ved med at komme igen, at det er værd at gøre noget ved det.

Skift ordene ud: »endnu«

Mange børn tror, at man er født god til matematik: enten har man det, eller også har man det ikke. I skolen arbejder lærerne på at give børnene en anden tanke i stedet: Alle bliver bedre til matematik ved at øve sig, og at noget er svært, er en del af at lære, ikke et bevis på, at man ikke kan.

Derhjemme kan du bakke op med et lille ord: »endnu«.

• »Jeg kan ikke finde ud af brøker« bliver til »Jeg kan ikke finde ud af brøker endnu.«
• »Jeg kan ikke 7-tabellen« bliver til »Jeg kan den ikke endnu, men jeg kan 2-, 5- og 10-tabellen.«

Andre sætninger, der hjælper:

• »Ja, den er svær. Det er, når det er svært, at hjernen vokser.«
• »Hvilken del af den kan du?«
• »Fejl viser os, hvad vi skal øve.«
• »Kan du huske, da du ikke kunne dine tiervenner? Nu kan du dem.«

Og nogle, du hellere skal lade være med at sige, selv om de er venligt ment: »Bare rolig, nogle mennesker er ikke matematikmennesker«, »Kom nu, den her er da ikke svær« (hvis den ikke er svær, og man alligevel ikke kan den, hvordan føles det så?) og »Skynd dig nu«.

Der er plads til at øve sig i folkeskolen

Folkeskolen giver god plads til at lære uden pres, og det kan være rart for både dig og dit barn at vide.

• Karaktererne venter. De fleste børn får ikke karakterer før 8. klasse, men nogle skoler har valgt at give karakterer allerede i 6. og 7. klasse. I indskolingen og på mellemtrinnet får dit barn i stedet feedback fra læreren i timerne, og du hører, hvordan det går, på Aula og til skole-hjem-samtalen.
• Færdighedstesten er et redskab, ikke en dom. I starten af 2., 4. og 6. klasse tager børnene Folkeskolens Nationale Færdighedstest i matematik. Den skal hjælpe læreren med at se, hvad klassen og det enkelte barn har brug for, og resultatet kan ikke stå alene. Du får en skriftlig tilbagemelding, som I kan tale om til skole-hjem-samtalen. Læs mere i Test og karakterer i matematik.
• Der er tit flere rigtige veje. I matematiktimerne arbejder børnene med deres egne regnestrategier, og læreren spørger tit: »Hvordan tænkte du?« Et barn, der regner 8 + 5 som 8 + 2 + 3 = 13, har gjort det helt rigtigt, også selv om du selv ville have regnet på en anden måde.

Dine egne følelser om matematik

Mange voksne har det lidt svært med matematik, måske fordi de selv havde det svært med faget i skolen. Det er ikke noget at skamme sig over, men børn lægger mærke til, hvordan de voksne taler og opfører sig. Hvis dit barn hører »jeg var heller aldrig god til matematik«, kan det let konkludere, at det ligger til familien, og at det ikke nytter at prøve.

Et par ting, der hjælper:

• Læg mærke til, hvad du siger. Skift »jeg er helt håbløs til matematik« ud med »jeg syntes, matematik var svært i skolen, men jeg lærer stadig nyt«.
• Vis, at du bruger matematik, og at det er i orden at tænke sig om: »Lad mig lige tænke. Vi skal bruge 3 poser med 6 boller, så det bliver 18 boller.«
• Vær nysgerrige sammen. »Det ved jeg ikke helt. Lad os finde ud af det« er en rigtig god sætning for et barn at høre.
• Styrk din egen selvtillid. Guiden om, hvordan der undervises i matematik i dag, forklarer de metoder, dit barn bruger i klassen, og en lille daglig opgave til voksne kan gøre tallene lidt venligere.

Øvelse uden pres: spil og hverdagsmatematik

Børn med matematikangst har brug for masser af matematik, der ikke føles som en test: intet stopur, ingen point og ingen tilskuere. Målet er, at matematik føles trygt og måske endda sjovt.

• Brætspil og kortspil. Ludo, stigespil, domino og Yatzy får børn til at tælle og lægge sammen, uden at nogen kalder det matematik. Spiller I Fisk, kan I lave jeres egen udgave med tiervenner: I samler par, der giver 10. Har du en 7'er, spørger du efter en 3'er, fordi 7 + 3 = 10.
• Terningespil. Slå på skift med to terninger, og læg øjnene sammen. Hvert slag lægges oven i det, man har i forvejen, og den, der først når 50, har vundet. Større børn kan gange de to tal i stedet.
• Lad barnet være eksperten. Bed dit barn om at lære dig noget fra skolen, for eksempel hvordan klassen hopper på tallinjen. At forklare føles helt anderledes end at blive hørt i noget.
• Hverdagsmatematik. Bagning, indkøb og køreturen til sommerhuset er fulde af tal med et rigtigt formål. Du finder mange flere idéer i Matematik i hverdagen.
• Begynd med succes. Start med noget, dit barn allerede kan, og tag så ét lille skridt videre.
• Lad stopuret ligge til at begynde med. Der er ingen national tabeltest i Danmark, så der er ingen grund til at øve den lille tabel på tid. Farten kommer, når barnet føler sig sikkert, og øvelser med stopur kan gøre angsten værre.

Opgaver og gåder kan også hjælpe, så længe der ikke er pres for at blive færdig. At sidde fast i en opgave og så pludselig se løsningen er en af de bedste følelser, matematik kan give.

Hvornår skal du tale med læreren?

Du kan altid tage fat i dit barns matematiklærer eller klasselærer, med en besked på Aula eller ved at bede om en snak, og du behøver ikke vente til skole-hjem-samtalen. Det er en god idé, hvis:

• bekymringen varer mere end et par uger eller bliver værre;
• dit barn er ked af at skulle i skole på dage med matematik;
• lektierne tit ender i gråd, selv når I holder det kort;
• du tror, at det er selve matematikken, dit barn har svært ved, og ikke kun nervøsiteten.

Læreren ser en anden side af dit barn i klassen og kan fortælle, hvordan det går i timerne. Skolen kan også give ekstra støtte, for eksempel undervisning i en mindre gruppe; hvordan det bliver tilrettelagt, er forskelligt fra skole til skole.

En lille gruppe børn har dyskalkuli (også kaldet talblindhed), en specifik og varig vanskelighed med at forstå tal og mængder. Hvis dit barn bliver ved med at have meget svært ved det mest grundlæggende, selv om det har fået masser af hjælp, så tal med skolen om det. Skolen kan søge råd, for eksempel hos PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), og nogle børn får specialundervisning eller anden støtte.

Hurtige svar

Lær mere