Lær › Emner › Klokken og tid

Emneguide

Klokken og tid

At kunne klokken betyder at kunne aflæse et ur og sige, hvad klokken er, både med ord (»kvart over tre«) og med tal (3.15, eller 15.15, hvis det er om eftermiddagen). Til emnet hører også at regne ud, hvor lang tid noget tager, at bruge en kalender og at vide, hvordan sekunder, minutter, timer, døgn, uger, måneder og år hænger sammen.

Det er noget af det sværeste, børn lærer i indskolingen. På et analogt ur bruges de samme tal til to forskellige ting, tiden går i 60'ere i stedet for i 10'ere som resten af matematikken, og på dansk har vi to måder at sige klokken på: »halv fire« og »femten tredive«. Regn med, at det tager et par år og kræver masser af øvelse med et rigtigt ur.

Hvad børn lærer på de forskellige klassetrin

I Fælles Mål hører tid til geometri og måling. Det bindende mål ligger efter 3. klasse: Eleverne skal kunne »anslå og måle længde, tid og vægt i enkle hverdagssammenhænge«. Hvordan stoffet fordeles på de enkelte år, bestemmer skolen og bogsystemet, så tabellen viser det, der er mest almindeligt. Dit barns klasse kan godt være lidt før eller lidt efter.

De vigtigste idéer

1. To visere med hver sin opgave

Den korte viser er timeviseren, som mange børn kalder den lille viser. Den lange er minutviseren, den store viser. Man begynder med de hele timer: Når den store viser peger lige op på 12, viser den lille viser, hvad klokken er. Så kommer halv: Den store viser peger lige ned på 6, og den lille viser står midt mellem to tal.

Her er dansk lidt særligt. Klokken 3.30 hedder halv fire, fordi vi er halvvejs fra tre til fire. Kig på den lille viser: Den står midt mellem 3 og 4, på vej mod 4. »Halv« fortæller altså altid, hvilken time vi er på vej hen imod.

Den lille viser flytter sig langsomt hele tiden, og det er grunden til, at den kun peger præcis på et tal ved de hele timer.

2. Hvert tal på urskiven er 5 minutter

Tallene på urskiven er egentlig timernes tal. Minutterne tæller man i spring på fem rundt om urskiven: 1-tallet betyder 5 minutter, 2-tallet 10, 3-tallet 15 og så videre op til 60 ved 12-tallet. Derfor er det så god en forberedelse at tælle 5, 10, 15, 20 …, og derfor hører 5-tabellen og uret sammen.

Del urskiven med en lodret streg fra 12 til 6. Er den store viser i den højre halvdel, siger man over den time, der lige er gået: kvart over tre, ti minutter over tre. Er den i den venstre halvdel, siger man i den næste time: Klokken 3.45 er kvart i fire, og 3.50 er ti minutter i fire, fordi der er ti minutter, til klokken er fire.

Tæt på halv tæller vi ud fra »halv« i stedet for fra den hele time. Klokken 3.25 er fem minutter i halv fire, og 3.35 er fem minutter over halv fire. Ved 20 og 40 minutter kan man sige det på to måder. Her er hele runden:

I daglig tale springer mange ordet »minutter« over og siger kort »ti over tre«. Når børnene kan aflæse de små streger mellem tallene, kommer klokken på minuttet: 3.17 er sytten minutter over tre.

3. Analogt og digitalt ur: to måder at vise det samme klokkeslæt på

Et analogt ur har visere. Et digitalt ur viser tal: først timerne og efter kolonet minutterne. Det digitale ur tæller altid de minutter, der er gået, aldrig dem, der mangler. Derfor står »tyve minutter i fire« som 3:40 og ikke 4:20, og »halv fire« står som 3:30 og ikke 4:30. Bed dit barn om at sige begge dele: »3:40, det er tyve minutter i fire.«

En lille ting om skrivemåden: På et digitalt ur står der kolon (15:30), men i tekst skriver man på dansk et punktum mellem timer og minutter: kl. 15.30. Sådan står det i skemaet, på Aula og på invitationen til fødselsdagen.

4. Formiddag, eftermiddag og 24-timers-tid

Timeviseren går to gange rundt i døgnet, så klokken syv kan både være morgenmad og sengetid. Når vi taler, siger vi det med ord: om morgenen, om formiddagen, ved middagstid, om eftermiddagen, om aftenen og om natten.

På skrift bruger man i Danmark næsten altid 24-timers-tid, hvor man bliver ved med at tælle efter 12: i skoleskemaet, i køreplanen, i tv-programmet og i butikkernes åbningstider. Om eftermiddagen og aftenen lægger man 12 til timetallet: Kvart over syv om aftenen er kl. 19.15, og kvart over tre om eftermiddagen er kl. 15.15. Den anden vej trækker man 12 fra: Kl. 16.45 er kvart i fem om eftermiddagen. Kl. 12.00 er det middag, og kl. 00.00 er det midnat. Om morgenen skrives timetallet ofte med to cifre, især i køreplaner: Fem minutter over syv er 07.05.

Når man læser 24-timers-tid højt, bruger man ikke »kvart« og »halv«. Kl. 16.45 hedder »seksten femogfyrre«, og i radioen kan man høre »nyhederne klokken sytten«. Børn har brug for at høre begge måder og vide, at det er det samme klokkeslæt.

5. Tiden tæller ikke i tiere

En time har 60 minutter, ikke 100. Derfor kan man ikke regne ud, hvor lang tid noget tager, ved at trække klokkeslættene fra hinanden som almindelige tal. Det, der virker, er at tælle frem i spring: først til næste hele time, så de hele timer og til sidst de minutter, der er tilbage. En film i biografen starter kl. 17.45 og slutter kl. 19.20:

• Fra kl. 17.45 til 18.00 er der 15 minutter.
• Fra kl. 18.00 til 19.00 er der 1 time.
• Fra kl. 19.00 til 19.20 er der 20 minutter.

I alt 1 time og 35 minutter. Det hjælper meget at tegne springene på en tidslinje som ovenfor. Det er den samme tankegang som at tælle op på den tomme tallinje, som børnene kender fra plus og minus.

6. Kalenderen og tidsenhederne

Disse sammenhænge skal børnene efterhånden kunne udenad:

Læg mærke til ordet døgn: Det betyder alle 24 timer, nat og dag, mens »en dag« også kan betyde den lyse del af døgnet. Og »halvanden time« er 1 time og 30 minutter.

I den danske kalender begynder ugen om mandagen, og datoer skrives med dag, måned og år: 10.10.2026 eller 10. oktober 2026. Vi bruger også ugenumre hele tiden: Efterårsferien ligger i uge 42, og nogle år, som 2026, har en uge 53. Cirka hvert fjerde år er der skudår, og så har februar 29 dage i stedet for 28. Det næste skudår er 2028. Til de andre måneder kan man bruge knoerne: Sæt de to knyttede hænder ved siden af hinanden, og tæl månederne hen over knoerne og fordybningerne imellem, med januar på den første kno. Juli lander på den sidste kno på den ene hånd og august på den første kno på den anden. Månederne på en kno (januar, marts, maj, juli, august, oktober og december) har 31 dage. Fordybningerne har 30, bortset fra februar.

At omregne er at gange eller dividere: 3 timer er 3 · 60 = 180 minutter, 3 uger er 21 dage, 2 år er 24 måneder, og 2 timer og 15 minutter er 2 · 60 + 15 = 135 minutter. Og den anden vej: 150 sekunder er 2 minutter og 30 sekunder, fordi 150 : 60 = 2 rest 30.

Typiske fejl, du kan holde øje med

• At bytte om på viserne: at læse den store viser som timerne.
• At sige »halv« om den forkerte time: at kalde klokken 3.30 for »halv tre« eller at skrive »halv fire« som 4.30. Husk: Halv fire er en halv time før fire.
• At læse timen for tidligt eller for sent: Klokken 2.50 står den lille viser næsten på 3, og mange børn siger »ti minutter i to« i stedet for ti minutter i tre. Spørg: Hvilken time er vi på vej hen imod?
• At skrive »i«-klokkeslæt baglæns: at skrive tyve minutter i fire som 4.20 i stedet for 3.40.
• At regne med tid som med decimaltal: Kl. 13.50 plus 20 minutter er kl. 14.10, ikke 13.70. Og 1,5 timer er 1 time og 30 minutter, ikke 1 time og 50 minutter.
• At trække 10 fra i 24-timers-tid: at tro, at kl. 15.00 er klokken fem. Det er klokken tre om eftermiddagen, fordi man trækker 12 fra.

Spil på fem minutter derhjemme

• Gæt et minut. Alle lukker øjnene og rækker hånden op, når de tror, der er gået et minut. Hvem kom tættest på? Prøv bagefter med 30 sekunder.
• Gæt først, mål bagefter. Hvor lang tid tager det at børste tænder, smøre madpakken eller cykle hen til bageren? Gæt, og tag så tid med stopuret på telefonen. Det er lige præcis det, Fælles Mål kalder at anslå og måle tid.
• Papirtallerkenuret. Lav et ur af en papirtallerken med to visere af pap og en splitbolt i midten. Lad dit barn stille det på dagens faste tidspunkter: Kl. 8.00 begynder skolen, kl. 11.30 spiser vi madpakke, og kl. 18.00 er der aftensmad.
• Nedtælling i kalenderen. Hvor mange dage er der til fødselsdagen, til efterårsferien eller til juleaften? Hvor mange uger er det? I december klarer julekalenderen nedtællingen for jer.
• Køreplansdetektiv. Kig sammen på køreplanen for bussen eller toget eller på tv-programmet. »Hvis toget kører kl. 16.35 og er fremme kl. 19.05, hvor lang tid tager turen så?« (2 timer og 30 minutter.)

Gratis opgaveark om klokken

Print dem til at øve derhjemme eller i klassen. Hvert ark har en facitliste på side to.

Hele og halve timer1. klasse · Aflæs ureneHent PDF

Kvart over og kvart i2. klasse · Aflæs ureneHent PDF

Klokken på 5 minutter2. klasse, 3. klasse · Aflæs ureneHent PDF

Hurtige svar

Lær mere