Lær › Emner › Penge

Emneguide

Penge

Penge i matematik handler om at kende mønterne og sedlerne og vide, hvad de er værd, at tælle et beløb, at skrive det i kroner og øre og at regne ud, hvad noget koster, og hvor mange penge man skal have igen. Emnet samler tal og tælling, positionssystemet, plus og minus og senere decimaltal og procent i noget, børn virkelig går op i: hvad de kan købe for deres lommepenge.

Mange børn ser i dag ikke ret mange kontanter, fordi de voksne betaler med kort eller telefon. Derfor er det endnu mere værd at lade dem holde rigtige mønter i hånden derhjemme.

Hvad børn lærer på de forskellige klassetrin

Fælles Mål har ikke penge som et emne for sig. Penge dukker op i regnehistorier og hverdagssituationer i indskolingen og som en del af det, Fælles Mål kalder hverdagsøkonomi, på mellemtrinnet. Det er skolen og bogsystemet, der bestemmer, hvornår klassen arbejder med hvad, så tabellen viser det mest almindelige.

De vigtigste idéer

1. Kend mønterne og sedlerne

Der er seks danske mønter: 50 øre, 1, 2, 5, 10 og 20 kr. Og der er fire sedler: 50, 100, 200 og 500 kr. Tusindkronesedlen kan ikke længere bruges; den var gyldig til og med 31. maj 2025. Fra december 2025 er der kommet nye mønter med kong Frederik X, men de gamle mønter gælder stadig.

Kig på tegningen: 10-kronen er mindre end både 2- og 5-kronen, 20-kronen er mindre end 5-kronen, og 50-øren er større end 1-kronen. Børn kan altså ikke se på størrelsen, hvad en mønt er værd. De skal læse tallet på den. Den bedste måde at lære mønterne på er at sortere en bunke rigtige mønter.

2. Tæl pengene: start med dem, der er mest værd

Små børn tæller tit hver mønt som 1, så tre mønter bliver til »3 kroner«. Vis dem, at én 10-krone er lige så meget værd som ti 1-kroner.

Når man tæller en håndfuld mønter, sorterer man dem først og begynder med dem, der er mest værd. En 20-krone, to 10-kroner, en 5-krone og to 2-kroner: »20, 30, 40, 45, 47, 49. Det er 49 kr.« Det er de samme spring på 10, 5 og 2, som børnene øver i tal og positionssystemet.

Det samme beløb kan sættes sammen på mange måder: 20 kr. kan være en 20-krone, to 10-kroner, fire 5-kroner eller ti 2-kroner. Vil man bruge færrest mulige mønter, tager man den største mønt, der kan være i beløbet, så den største, der kan være i resten, og så videre. Til 37 kr. giver det 20 + 10 + 5 + 2: fire mønter.

3. Kroner og øre

100 øre er 1 krone. Beløb skrives med komma og med »kr.« bagefter, efter et mellemrum: 12,50 kr. er 12 kroner og 50 øre. Man siger »tolv kroner og halvtreds øre« eller ved kassen kort »tolv halvtreds«. På prisskilte står der tit kun 12,50 eller 24,95.

Ørene skrives altid med to cifre: 12,05 kr. er 12 kroner og 5 øre, mens 12,50 kr. er 12 kroner og 50 øre. Man skriver enten i kroner eller i øre, ikke begge dele: 50 øre eller 0,50 kr., men aldrig »0,50 øre«. Store beløb skrives med punktum mellem tusinder og hundreder, for eksempel 12.500 kr.

Den mindste mønt er 50 øre. Derfor bliver det samlede beløb rundet af til nærmeste 50 øre, når man betaler kontant. Koster indkøbene 24,95 kr., betaler man 25 kr. med kontanter, men præcis 24,95 kr. med kort. Koster de 37,20 kr., betaler man 37 kr. kontant.

4. Byttepenge: tæl op

At regne byttepenge ud er et minusstykke, men tit er det sikrest at gøre som købmanden: tælle op fra prisen til det beløb, man har betalt. En sodavand koster 13 kr., og du betaler med en 20-krone. Fra 13 til 15 er der 2 kr., og fra 15 til 20 er der 5 kr. Du skal have 7 kr. igen.

Med skæve beløb gør man det samme i bekvemme spring: op til næste hele krone, så op til næste tier og til sidst op til det betalte beløb. Indkøbene koster 63,50 kr., og du betaler med en 100-kroneseddel:

Byttepengene er 36,50 kr. Mange klasser bruger den samme strategi, når de trækker fra, for eksempel »fra 8 til 12 er der 4«, så den kender dit barn måske allerede fra plus og minus. Du kan lave prøve ved at lægge sammen: 63,50 kr. + 36,50 kr. = 100 kr.

5. Regnehistorier fra butikken og priser med komma

Regnehistorier om at handle har som regel to trin: først prisen i alt, så byttepengene. Hos bageren koster en kanelsnegl 17,50 kr. Du køber 3 og betaler med en 100-kroneseddel. Først 3 · 17,50 kr. = 52,50 kr. Så tæller du op fra 52,50 kr. til 100 kr.: 50 øre op til 53 kr., 7 kr. op til 60 kr. og 40 kr. op til 100 kr. Du får 47,50 kr. igen.

Lommeregneren hører med i dansk matematik, men lær dit barn at lave et overslag først: 3 · 17,50 er cirka 3 · 18 = 54, så et svar på 525 kr. må være forkert. Lommeregneren viser også 3,50 kr. som 3,5 (på nogle lommeregnere 3.5), og det betyder 3 kroner og 50 øre, ikke 3 kroner og 5 øre.

På mellemtrinnet regner børnene med penge som decimaltal. Stiller de et plusstykke op, skal der stå komma under komma: 12,75 kr. + 4,60 kr. = 17,35 kr.

6. Lommepenge, bedste køb og rabat

Hverdagsøkonomi på mellemtrinnet handler om penge, børn selv har styr på. Får Malthe 30 kr. i lommepenge om ugen og putter 10 kr. i sparegrisen hver gang, har han sparet 80 kr. efter 8 uger. Et lille budget i et regneark, for eksempel til en tur i biografen eller en fødselsdagsgave, er en god opgave i 4. og 5. klasse.

Senere skal de finde det bedste køb. En pose med 4 æbler koster 20 kr., og en pose med 6 æbler koster 27 kr. Man regner ud, hvad ét æble koster: 20 : 4 = 5 kr. og 27 : 6 = 4,50 kr. Den store pose er altså billigst pr. æble. I 6. klasse kommer rabat og procent: et par sko til 350 kr. med 20 % rabat bliver 70 kr. billigere, for 10 % af 350 kr. er 35 kr., og 20 % er det dobbelte. Skoene koster 280 kr. På kassebonen står rabatten tit med tegnet ÷, som her betyder minus.

Typiske fejl, du kan holde øje med

• Større mønt, flere penge: at tro, at 5-kronen er mere værd end 10-kronen, fordi den er større. Det samme sker med 50-øren og 1-kronen.
• At tælle mønter i stedet for værdier: at sige, at en 20-krone, en 10-krone og en 5-krone er »3 kroner«.
• At skrive beløb forkert: 1,5 kr. for en krone og fem øre (det er 1,05 kr.), punktum i stedet for komma (3.50 kr.) eller begge enheder på én gang (0,50 øre i stedet for 0,50 kr. eller 50 øre).
• At blande kroner og øre: at lægge 2 kr. og 50 øre sammen og få »52«. Lav først det hele om til samme enhed: 2 kr. er 200 øre, så det giver 250 øre, altså 2,50 kr.
• Opstillet minus med nuller: at trække 63,50 kr. fra 100,00 kr. i et opstillet regnestykke kræver, at man veksler hen over flere nuller, og der sniger fejlene sig ind. At tælle op er mere sikkert.

Spil på fem minutter derhjemme

• Købmandsleg. Sæt prisskilte på noget legetøj eller på varer fra køkkenskabet (op til 20 kr. til de mindste, op til 100 kr. til de større). Skiftes til at være købmanden, der giver igen.
• Tøm sparegrisen. Lad dit barn hælde sparegrisen ud, sortere mønterne og tælle dem sammen, med de mønter, der er mest værd, først.
• Hvor mange måder? Hvor mange forskellige måder kan man lave 10 kr. på med mønter? Skriv dem ned, og se, hvem der finder flest.
• Færrest mønter. Hvad er det mindste antal mønter, man kan betale 48 kr. med? (Fem: 20, 20, 5, 2 og 1 kr.)
• Overslag i supermarkedet. Lad dit barn runde hver vare i kurven af til hele kroner og holde styr på summen i hovedet. Hvor tæt kom overslaget på kassebonen? Til fredagsslik: står der 12 kr. pr. 100 g, hvad koster så en pose på 300 g? (36 kr.)

Gratis opgaveark om penge

Print dem til træning derhjemme eller i klassen. På pengearkene har mønterne deres rigtige farver og størrelser, og facitlisten står på side to af hvert ark.

Tæl mønterne2. klasse, 3. klasse · Læg danske mønter sammenHent PDF

Byttepenge3. klasse, 4. klasse · Byttepenge fra 20, 50 og 100 kr.Hent PDF

Hurtige svar

Lær mere