Beequation
Lær › Klassetrin › 3. klasse
Guide til klassetrinnet
Matematik i 3. klasse: hvad dit barn lærer (8–9 år)
3. klasse er for børn på 8–9 år. I skoleåret 2026/27 går børn født i 2017 i 3. klasse. Det er det sidste år i indskolingen, og det kan mærkes i matematik: Fælles Mål sætter de bindende mål for indskolingen efter 3. klasse, så det er i år, at trådene fra 1. og 2. klasse bliver samlet. De trecifrede tal skal sidde sikkert, gange og division kommer for alvor i gang, og mange børn møder deres første brøker og decimaltal, ofte gennem penge.
Det arbejder 3. klasse med
I 2. klasse arbejdede mange klasser med tallene op mod 1.000. I 3. klasse skal de trecifrede tal på plads: at 352 er 3 hundreder, 5 tiere og 2 enere, altså 300 + 50 + 2. Den forståelse er nøglen til både hovedregning og opstilling, så du kan forvente positionstavler, centicubes, mønter og tallinjer i timerne.
Det andet store emne er gange og division. Børnene lærer flere af tabellerne, deler ud og opdager, at der nogle gange er en rest. De løser regnehistorier, og mange finder selv på dem. Derudover anslår og måler de længde, vægt og tid, læser klokken på minuttet, bygger kasser af små terninger og laver søjlediagrammer, ofte i et regneark.
Hvad Fælles Mål kræver efter 3. klasse
Fælles Mål beskriver matematikken for 1.–3. klasse samlet og ikke år for år. Siden 2025 er kun en kort liste bindende: ud over fagets formål fire kompetencemål og tre opmærksomhedspunkter. Et opmærksomhedspunkt er en grundlæggende færdighed, som skolen skal holde særligt øje med hos alle børn. Begge dele gælder »efter 3. klassetrin«, og derfor er de kernen i året.
| Det står i Fælles Mål | Det betyder i praksis |
|---|---|
| Tal: »Eleven kan anvende trecifrede tal til at beskrive antal og rækkefølge.« | Dit barn kan læse, skrive og sammenligne tal som 408 og 480, ved, hvad hvert ciffer er værd, og bruger tallene i hverdagen: side 125 i bogen, 250 g smør og 365 dage på et år. |
| Regnestrategier: »Eleven kan addere og subtrahere enkle naturlige tal med hovedregning og lommeregner.« | Plus og minus, både i hovedet og på lommeregner. Pointen er at vælge det rette redskab og kunne se, om svaret er rimeligt. |
| Måling: »Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt i enkle hverdagssammenhænge.« | Først et klogt gæt (»bordet er vist omkring en meter langt«), så en måling med lineal, målebånd, ur eller vægt. |
Kompetencemålene er bredere. Efter 3. klasse skal eleven blandt andet kunne »udvikle metoder til beregninger med naturlige tal«, »anvende geometriske begreber og måle« og »udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser«. Resten af målene er vejledende, så det er skolen, lærerne og bogsystemet, der bestemmer, hvad der kommer i hvilket år. Herunder står det, mange klasser arbejder med i 3. klasse. Passer det ikke med dit barns bog, er det skolens plan, der gælder. Fra skoleåret 2027/28 kommer der nye fagplaner i stedet for Fælles Mål, men i skoleåret 2026/27 er det stadig Fælles Mål, der gælder.
Tal og positionssystemet
- At læse, skrive og sammenligne trecifrede tal, med cifre og med ord: 352 siges »tre hundrede og tooghalvtreds«. Tegnene < og > bruges til at sammenligne: 408 < 480.
- At kende hvert ciffers værdi og dele tal op på flere måder: 352 er 300 + 50 + 2, men også 35 tiere og 2 enere.
- At finde 10 eller 100 mere eller mindre: 100 mere end 465 er 565, og 10 mindre end 465 er 455.
- At tælle i spring på 10 og 100 fra et hvilket som helst tal: 347, 357, 367 … eller 347, 447, 547 …
- At afrunde til nærmeste tier eller hundrede, når man laver overslag: 347 er cirka 350, eller cirka 300.
- Mange klasser fortsætter op til 10.000.
De danske talord driller stadig. I »tre hundrede og tooghalvtreds« hører man 3, så 2 og først til sidst 50, og nogle børn skriver derfor 325 eller 30052. Ordet »halvtreds« fortæller heller ikke, at der er tale om 5 tiere. Derfor bruger lærerne positionstavlen så meget: hundreder, tiere og enere hver i sin kolonne.
Plus og minus
- Hovedregning med trecifrede tal, hvor kun ét ciffer ændrer sig: 465 + 4 = 469, 465 + 30 = 495 og 465 + 300 = 765. Og baglæns: 765 − 300 = 465.
- Strategier med større tal: at dele op i hundreder, tiere og enere eller hoppe på en tom tallinje. 347 + 285: 347 + 200 = 547, 547 + 80 = 627 og 627 + 5 = 632.
- At stille op med 1 i mente og at veksle (eller »låne«) i minusstykker. Mange klasser lærer det i 2. eller 3. klasse, som én metode blandt flere.
- Overslag, før man regner: 347 + 285 er cirka 350 + 290 = 640, så 632 lyder rimeligt.
- Prøven: Et minusstykke tjekkes med plus og omvendt. Hvis 347 + 285 = 632, skal 632 − 285 give 347.
- At bruge lommeregner og vurdere svaret: 198 + 405 er cirka 200 + 400 = 600. Står der 2385 på displayet, er der nok tastet et 0 for meget (1980 + 405).
Sådan lyder det, når dit barn stiller 347 + 285 op: »7 plus 5 er 12. Jeg skriver 2 og har 1 i mente. 4 plus 8 er 12, plus 1 i mente er 13. Jeg skriver 3 og har 1 i mente. 3 plus 2 er 5, plus 1 er 6.« Resultatet er 632. I minusstykker veksler man: I 52 − 18 kan man ikke tage 8 fra 2, så man veksler en af de 5 tiere til ti enere. Så er der 4 tiere og 12 enere, 12 − 8 = 4 og 4 − 1 = 3, og svaret er 34. Spørg læreren, hvilken metode klassen bruger, før du viser dit barn din egen. Du kan læse mere i guiden om, hvordan der undervises i matematik i dag.
Gange og division
- Gange som gentaget plus og som rækker: 3 rækker med 8 i hver er 8 + 8 + 8 = 3 · 8 = 24. Tegnet »·« læses »gange«. I nogle bøger og i vores app står der ×, og det betyder det samme.
- Flere af tabellerne, så en del af den lille tabel kommer på plads. Tabellerne hænger sammen: 4-tabellen er det dobbelte af 2-tabellen, og 8-tabellen er det dobbelte af 4-tabellen. 3 · 2 = 6, 3 · 4 = 12 og 3 · 8 = 24.
- At man kan bytte om på faktorerne: 3 · 8 = 8 · 3. Så er der færre stykker at huske.
- Division på to måder: at dele ud (24 jordbær deles mellem 4 børn, så hver får 6) og at dele op i grupper (24 jordbær i bægre med 4 i hver giver 6 bægre). Begge dele skrives 24 : 4 = 6 og læses »24 delt med 4 er 6«.
- Rest, når det ikke går op: 26 : 4 = 6 rest 2, for 4 · 6 = 24, og så er der 2 tilovers.
- Sammenhængen mellem gange og division: Når 6 · 7 = 42, er 42 : 7 = 6 og 42 : 6 = 7.
- På mange skoler også at gange et tocifret tal med et etcifret ved at dele det op: 23 · 4 = 20 · 4 + 3 · 4 = 80 + 12 = 92.
- Regnehistorier: at finde ud af, om en historie handler om plus, minus, gange eller division, og selv skrive en historie til et regnestykke som 5 · 4.
De første brøker
- At dele en helhed i lige store dele og give delene navn: en halv, en fjerdedel (en kvart) og en tredjedel. Er de to stykker ikke lige store, er det ikke halvdele.
- Tæller og nævner: I ⅔ fortæller nævneren 3, at det hele er delt i 3 lige store dele, og tælleren 2, at vi har 2 af dem. ⅔ læses »to tredjedele«.
- At tegne brøker og sammenligne dem: ⅓ er mere end ¼, for jo flere dele man deler i, jo mindre bliver hver del.
- Brøkdele af et antal: ½ af 12 er 6, ¼ af 12 er 3, og ⅓ af 12 er 4, så ⅔ af 12 er 8.
Madpakken er et godt sted at øve. En skive rugbrød skåret i 4 lige store stykker giver fire fjerdedele. Spiser dit barn 3 af dem, har det spist ¾ af skiven, og ¼ er tilbage.
Kroner, øre og de første decimaltal
- Kroner og øre: 100 øre er 1 krone, og 12,50 kr. er 12 kroner og 50 øre. Tallene efter kommaet er øre.
- At lægge priser sammen og regne byttepenge ud: Et rundstykke til 5,50 kr. og en kanelsnegl til 17 kr. koster 22,50 kr. Betaler man med en 50-kroneseddel, får man 27,50 kr. tilbage.
- At kende mønterne: 50 øre, 1, 2, 5, 10 og 20 kr. 10-kronen er mindre end 5-kronen, så størrelsen siger ikke noget om værdien.
- At genkende enkle decimaltal og brøker i hverdagen: 50 øre er en halv krone, og 1,5 l er halvanden liter.
Måling
- At anslå og måle længde, tid og vægt med lineal, målebånd, ur og køkkenvægt. Først et klogt gæt, så en måling, og bagefter: Hvor tæt var gættet på?
- Enhederne og sammenhængen mellem dem: 1 m = 100 cm, 1 cm = 10 mm og 1 km = 1.000 m. 1 kg = 1.000 g. 1 l = 10 dl = 1.000 ml.
- Omkreds og areal af enkle figurer: Et rektangel, der er 5 cm langt og 3 cm bredt, har omkredsen 5 + 3 + 5 + 3 = 16 cm. Tegnet på ternet papir med tern på 1 cm dækker det 5 · 3 = 15 tern, så arealet er 15 cm².
- Rumfang ved at bygge kasser af centicubes, små terninger på 1 cm³, og tælle dem. En kasse, der er 3 terninger lang, 2 bred og 2 høj, består af 12 terninger, altså 12 cm³. I 1 cm³ er der plads til 1 ml.
Klokken og tid
- At læse klokken på minuttet på et ur med visere: fem minutter i halv fire, tyve minutter over fire. Husk, at halv fire er en halv time før fire, altså 30 minutter over tre.
- Analog og digital tid side om side, også 24-timers-tid: kl. 15.30 er halv fire om eftermiddagen.
- Hvor lang tid tager det? Svømning begynder kl. 16.45 og slutter kl. 17.30. Fra kvart i fem til fem er der et kvarter, og fra fem til halv seks en halv time, så svømningen varer 45 minutter.
- At anslå tid: Hvor lang tid tager det at gå til skole, børste tænder eller løbe en runde til skolernes motionsløb?
- 1 minut er 60 sekunder, 1 time er 60 minutter, og 1 døgn er 24 timer. Et år har 365 dage, et skudår 366, og ugerne har numre: Efterårsferien ligger i uge 42.
Geometri og figurer
- Vinkler: En ret vinkel er som hjørnet på en bog. En spids vinkel er mindre end en ret vinkel, og en stump vinkel er større end en ret vinkel, men ikke så stor som en lige linje.
- Sammenhængen mellem plane og rumlige figurer: En terning har 6 flader, og de er alle sammen kvadrater. Børnene bygger rumlige figurer af klodser og tegner dem.
- Positioner i et gitternet og de første koordinatsæt: (3, 5) betyder 3 hen og 5 op.
- At spejle og parallelforskyde figurer på ternet papir eller i et geometriprogram som GeoGebra. At parallelforskyde er at flytte en figur, for eksempel 4 tern til højre og 2 tern op, uden at dreje den.
Statistik og diagrammer
- At undersøge et spørgsmål, for eksempel hvilken frugt klassen helst vil have, og tælle svarene med streger.
- At samle svarene i en hyppighedstabel og vise dem i et søjlediagram, også i et enkelt regneark.
- At læse et diagram og svare på spørgsmål om det: Hvor mange flere valgte æble end banan?
- Chance: ordene umulig, lille, lige, stor og sikker chance. At slå en 7'er med en almindelig terning er umuligt, at få krone, når man slår plat og krone, er lige chance, og at slå mere end 1 med en terning er stor chance. I chanceforsøg slår børnene for eksempel 30 gange med en terning og tæller, hvad de får.
Mønstre og ligninger
- Talfølger og figurfølger: 7, 14, 21, 28 … vokser med 7 hver gang, ligesom 7-tabellen. Hvad står der som nummer 10? (70)
- Tal, der mangler: □ · 4 = 32, så □ = 8. Og 45 + □ = 100, så □ = 55.
- Regneregler og sammenhænge mellem regningsarterne: Plus og minus er hinandens modsatte, ligesom gange og division, og man kan bytte om på tallene i plus- og gangestykker, men ikke i minus- og divisionsstykker.
Når 3. klasse slutter, kan de fleste børn …
- læse, skrive og sammenligne trecifrede tal og sige, hvad hvert ciffer er værd
- lægge sammen og trække fra med trecifrede tal, i hovedet, med notater eller på lommeregner, og lave et overslag først
- tjekke et minusstykke med plus
- flere af tabellerne udenad og se, at gange og division hænger sammen: når 6 · 7 = 42, er 42 : 7 = 6
- dele ud og finde en rest, fx 26 : 4 = 6 rest 2
- finde en halv, en fjerdedel og en tredjedel af en figur eller et antal, fx ¼ af 12 = 3
- regne med kroner og øre og finde ud af, hvor mange penge der skal gives igen
- anslå og måle længde, tid og vægt med de rigtige enheder
- læse klokken på minuttet og regne ud, hvor lang tid noget varer
- kende en ret, en spids og en stump vinkel og finde et punkt i et gitternet
- lave et søjlediagram og sige, om noget har lille, lige eller stor chance
Vigtige ord i 3. klasse
| Ord | Hvad det betyder |
|---|---|
| Trecifret tal | Et tal med tre cifre, fra 100 til 999. |
| Hundreder, tiere, enere | De tre pladser i et trecifret tal: 352 er 3 hundreder, 5 tiere og 2 enere. |
| Opstilling, at stille op | At skrive tallene under hinanden, enere under enere og tiere under tiere, og regne kolonne for kolonne fra højre. |
| 1 i mente | Det lille 1-tal, man skriver over næste kolonne, når en kolonne giver 10 eller mere i et plusstykke. Det er 1 tier (eller 1 hundrede). |
| Veksle, låne | At bytte en tier til ti enere (eller et hundrede til ti tiere), når der ikke er nok at trække fra. |
| Overslag | Et klogt gæt på svaret, ofte med afrundede tal: 347 + 285 er cirka 350 + 290 = 640. |
| Prøven | At tjekke et regnestykke med den modsatte regningsart: 632 − 285 = 347, for 347 + 285 = 632. |
| Faktor, produkt | I 3 · 8 = 24 er 3 og 8 faktorer, og 24 er produktet. |
| Rest | Det, der er tilovers, når en division ikke går op: 26 : 4 = 6 rest 2. |
| Tæller, nævner | Tallet over og under brøkstregen. Nævneren siger, hvor mange lige store dele det hele er delt i, og tælleren, hvor mange af dem man har. |
| Omkreds | Hvor langt der er hele vejen rundt om en figur. |
| Areal | Hvor stor en flade figuren dækker, målt i kvadrater. |
| Rumfang | Hvor meget der kan være i noget, eller hvor meget plads det fylder, for eksempel i cm³ eller ml. |
| Ret, spids, stump vinkel | En vinkel som hjørnet på en bog, en vinkel, der er mindre, og en vinkel, der er større. |
| Koordinatsæt | To tal, der fortæller, hvor et punkt er i et gitternet: først hen, så op. |
| Søjlediagram | Et diagram, hvor højden på hver søjle viser, hvor mange der er. |
Er der test i 3. klasse?
Ikke i matematik. I uge 36–37 tager 3. klasse Folkeskolens Nationale Færdighedstest i læsning, men der er ingen matematiktest i 3. klasse. Der er heller ingen karakterer og ingen tabeltest. Læreren følger dit barns udvikling i timerne, og nogle skoler bruger også deres egne små test. Du hører om det i Aula og til skole-hjem-samtalen.
Den næste matematiktest kommer i starten af 4. klasse, i uge 38–39. Fordi den ligger lige efter sommerferien, ser den tilbage på det, børnene har lært i 2. og 3. klasse: hele tal fra 0 til 1.200 og positionssystemet, plus, minus og gange både i hverdagen og som regnestykker, division i hverdagssituationer, tal, der mangler, og mønstre. Testen er digital og varer 45 minutter, og eleverne må kun bruge papir og blyant, ikke lommeregner. Den bedste forberedelse er det, dit barn alligevel laver i 3. klasse. Du kan læse mere i guiden til test og karakterer i matematik.
Sådan kan du hjælpe derhjemme
- Tabeller lidt og ofte. Fem minutter i bilen eller ved morgenbordet er bedre end en time i weekenden. Spørg begge veje: »Hvad er 6 · 8?« og »Hvad er 48 delt med 8?« Du finder flere idéer i sådan øver I den lille tabel.
- Lad barnet betale. Hos bageren eller i kiosken kan dit barn lægge priserne sammen og regne ud, hvor mange penge der skal gives igen, før ekspedienten gør det.
- Gæt først, mål bagefter. Hvor lang er sofaen? Hvor meget vejer posen med æbler? Hvor lang tid tager det at gå til bageren? Gæt, mål og se, hvem der kom tættest på.
- Brug ure og køreplaner. »Bussen kører kl. 14.50, og turen tager 25 minutter. Hvornår er vi fremme?« (Kl. 15.15.)
- Del ud i hverdagen. »Der er 30 jordbær til 4. Hvor mange får hver, og er der nogen tilovers?« (7 hver, og 2 tilovers.)
- Spil. Kortspil og terningespil træner hovedregning, og sænke slagskibe på ternet papir er koordinater i forklædning.
Du finder mange flere idéer i matematik i hverdagen og i strategier til hovedregning.
Når dit barn stiller op og skriver 1 i mente, så spørg, hvad det lille 1-tal er værd. I 347 + 285 giver enerne 7 + 5 = 12, så der skrives 2, og 1 tier flyttes over i tiernes kolonne. Siger barnet »1 tier« og ikke kun »1 i mente«, holder det styr på, hvad cifrene betyder, og det bliver lettere selv at opdage en fejl.
Indies udfordringBierne i Indies bikube fylder 7 krukker honning hver uge. Efter 5 uger sælger Indie 9 krukker på skolens julemarked. Resten pakker hun i kasser med 4 krukker i hver. Hvor mange kasser kan hun fylde helt op, og hvor mange krukker er der tilovers? Vis svaret
Indie kan fylde 6 kasser, og der er 2 krukker tilovers. Først 5 · 7 = 35 krukker på 5 uger. Så 35 − 9 = 26 (træk 10 fra, så får du 25, og læg 1 til igen). Til sidst 26 : 4 = 6 rest 2, for 4 · 6 = 24, og 26 − 24 = 2. Prøven: 4 · 6 + 2 = 26, og 26 + 9 = 35.
Gratis opgaveark til 3. klasse
Print dem til øvning derhjemme eller i klassen. Hvert ark har en facitliste på side to.
Hundreder, tiere og enere2. klasse, 3. klasse · Positionssystemet op til 1000Hent PDF
Afrunding3. klasse, 4. klasse · Afrund til nærmeste tier, hundrede og tusindHent PDF
Plus med opstilling3. klasse, 4. klasse · Trecifrede tal med 1 i menteHent PDF
Minus med opstilling3. klasse, 4. klasse · Trecifrede tal under hinandenHent PDF
2-, 5- og 10-tabellen2. klasse, 3. klasse · Blandede gangestykker med ekstraopgaver til 12Hent PDF
3-, 4- og 8-tabellen3. klasse, 4. klasse · Blandede gangestykker med ekstraopgaver til 12Hent PDF
Division med tabellerne3. klasse, 4. klasse · Brug den lille tabel til at dividereHent PDF
Hvor stor en del er farvet?3. klasse, 4. klasse · Halve, tredjedele, fjerdedele og flereHent PDF
Klokken på 5 minutter2. klasse, 3. klasse · Aflæs ureneHent PDF
Tæl mønterne2. klasse, 3. klasse · Læg danske mønter sammenHent PDF
Byttepenge3. klasse, 4. klasse · Byttepenge fra 20, 50 og 100 kr.Hent PDF
Omkreds og areal3. klasse, 4. klasse · Rektangler på ternet papirHent PDF
Aflæs et søjlediagram2. klasse, 3. klasse · Undersøgelse: yndlingsfrugtHent PDFHurtige svar
Fælles Mål siger ikke, hvilke tabeller der skal sidde hvornår. På mange skoler begynder børnene med 2-, 5- og 10-tabellen i 2. klasse og arbejder med flere tabeller i 3. klasse, og den lille tabel, alle tabellerne fra 1 til 10, skal sidde sikkert i løbet af 3. eller 4. klasse. 11- og 12-tabellen er ikke en fast del af undervisningen, og der er ingen tabeltest i Danmark.
Nej. 3. klasse tager kun færdighedstesten i læsning, i uge 36–37. Den næste matematiktest er i starten af 4. klasse, i uge 38–39, og den ser tilbage på stoffet fra 2. og 3. klasse.
Det afhænger af skolen og bogsystemet. Fælles Mål kræver, at eleverne kan udvikle metoder til beregninger, men siger ikke, hvilken metode de skal bruge. Mange klasser lærer at stille plus og minus op i 2. eller 3. klasse og gange i 3. eller 4. klasse. Før opstillingen regner børnene med strategier som opdeling og tom tallinje, og dem bliver de ved med at bruge, fordi de styrker hovedregningen.
Ja. Efter 3. klasse kræver Fælles Mål, at eleverne kan lægge sammen og trække fra med både hovedregning og lommeregner. Det vigtige er at lave et overslag først, så barnet kan se, om tallet på displayet er rimeligt. I færdighedstesten i 4. klasse må lommeregneren dog ikke bruges.
Øv med Indie
Beequation Kids gør regnestykker til bikageopgaver, og bien Indie giver et tip, når dit barn sidder fast. Ingen reklamer, og der indsamles ingen data.